Sydafrikas regering tror at toppen af omikronbølgen er nået

Sydafrika har torsdag ophævet natligt udgangsforbud, i forventningen om at smitten med omikron har toppet

En kvinde bliver testet for coronavirus i Soweto i Sydafrika. Foto: Denis Farrell/Ritzau Scanpix
En kvinde bliver testet for coronavirus i Soweto i Sydafrika. Foto: Denis Farrell/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Godt en måned efter at den nye omikronvariant blev opdaget i Sydafrika, tror den sydafrikanske regering, at toppen af smittebølgen med den nye coronavariant er nået.

Derfor er det blevet besluttet at ophæve et nationalt udgangsforbud fra midnat til klokken 04.00 med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser regeringen torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Alle tegn peger på, at landet kan have passeret toppen af den fjerde smittebølge på et nationalt niveau, lyder det i en meddelelse efter et ministermøde torsdag.

I meddelelsen lyder det videre, at omikronvarianten har ført til færre hospitalsindlæggelser end tidligere smittebølger og en 'marginal stigning i antallet af dødsfald', selv om den er yderst smitsom.

Det skriver BBC.

Ifølge data fra Sydafrikas sundhedsministerium faldt andelen af nye smittede i ugen op til 25. december med knap 30 procent sammenlignet med ugen forinden, hvor der blev opdaget omkring 128.000 nye smittetilfælde.

- Det er utroligt, hvor hurtigt den omikrondrevne fjerde smittebølge er vokset, toppet og derefter aftaget. Den toppede på fire uger og er faldet stejlt i yderligere to uger, skriver Fareed Abdullah fra Sydafrikas Råd for Medicins Forskning på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

På grund af situationen har Sydafrikas regering også besluttet igen at tillade salg af alkohol på barer og restauranter efter klokken 23.

Mundbind er stadig påkrævede på offentlige steder, mens indendørs og udendørs forsamlinger er begrænset til henholdsvis 1000 og 2000 personer.

Selv om smitten er faldende, opfordrer regeringen også stadig borgerne til være forsigtige og blive vaccineret.

Omikronvarianten blev første gang opdaget i Sydafrika og Botswana i slutningen af november. Siden har den spredt sig hastigt til resten af verden og ført til rekordhøje smittetal alle steder, hvor den har fået fodfæste.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.