22-årig studerende så folk løbe væk fra broen: Politiet skreg 'skynd jer væk'

22-årige Kaine Pier befandt sig midt i orkanens øje, da politiet pludselig stormede en pub i Borough, hvor han og tre venner var på vej ind

Kaine Pier, der til dagligt studerer journalistik, har boet i London siden september sidste år. Privatfoto
Kaine Pier, der til dagligt studerer journalistik, har boet i London siden september sidste år. Privatfoto

To forskellige hændelser i London lørdag aften bliver netop nu efterforsket som mulige terrorangreb.

Det første fandt sted på den svært befolkede London Bridge, hvor en varevogn kørte ind i en menneskemængde. Det andet angreb fandt sted kort efter i området nær Borough Market, der ligger ikke langt fra den verdenskendte bro.

22-årige Kaine Pier befandt sig midt i orkanens øje, da politiet pludselig stormede en pub i Borough, hvor han og tre venner var på vej ind.

- Vi var få hundrede meter fra London Bridge, da vi pludselig så en helt masse politi komme imod os. De skreg; 'skynd jer væk'. Vi så også, at broen (London Bridge red.) blev evakueret, og så begyndte folk at løbe grædende derfra, fortæller Kaine Pier til Ekstra Bladet.

Kaine Pier, der til dagligt studerer journalistik, har boet i London siden september sidste år. Han fortæller, at de to områder, der er blevet angrebet, er nogle af de mest befolkede og turistede i London.

- Der er altid mange mennesker i de her områder, og vi har set mange chokerede mennesker råbe og græde her til aften. Det er helt vanvittigt at være vidne til. Folk er meget chokerede, siger han.

'Et forfærdeligt angreb'
Kort før midnat blev flere mennesker ramt af en hvid varevogn på den verdenskendte London Bridge i Storbrtitannien. Samtidig skal et eller flere knivstikkerier have fundet sted på Bororugh Market nær London Bridge. I den forbindelse er der også blevet afgivet skud, oplyser politiet.

Politiet bekræfter via Twitter, at de to hændelser bliver efterforsket som terrorangreb. Et knivstikkeri, der har fundet sted i Vauxhall, har derimod intet med de to andre episoder at gøre.

Premierminister Theresa May kalder hændelserne for 'forfærdelige angreb', der efterforskes som 'potentielle terrorangreb'.

London Bridge er blevet lukket for trafik, og bevæbnet politi er massivt til stede. Flere personer skulle modtage behandling på jorden af reddere på stedet, og mindst fem ambulancer er set køre til King's Hospital nær broen. 

Politiet oplyser, at mere end en person er dræbt i forbindelse med angrebene. 

1 af 2 Politiet oplyser, at mere end en person er dræbt i forbindelse med angrebene. Foto: AP
2 af 2 Kaine Pier, der til dagligt studerer journalistik, har boet i London siden september sidste år. Privatfoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere