22 dræbt til Ariana Grande-koncert: Bror kendt skyldig

Angrebet i Manchester 2017 var en eksplosion uden for Manchester Arena i Manchester, der foregik efter en koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande

Hashem Abedi Politifoto
Hashem Abedi Politifoto

22-årige Hashem Abedi er tirsdag eftermiddag kendt skyldig i drab på 22 mennesker efter en Ariana Grande-koncert i Manchester i 2017.

Det skriver flere britiske medier, herunder BBC.

Koncerten var netop slut, da en bombe gik af i indgangshallen. Gerningsmanden havde medbragt en sprænganordning til koncerten. Bomben har ifølge flere rapporter indeholdt søm og metaldele for at gøre mest mulig skade.

22 blev dræbt af eksplosionen. Endnu flere blev kvæstet. Der var flere børn og unge blandt ofrene. Også bombemanden, Salman Abedi, døde i angrebet.

Det er hans bror, Hashem Abedi, der tirsdag er kendt medskyldig.

Støtter IS
Brødrene var født i Storbritannien og boede i Manchester, mens forældrene stammede fra Libyen.

Det var også i Libyen, at Hashem Abedi blev anholdt i slutningen af maj 2017.

Selvom han ikke deltog aktivt i bombningen efter koncerten, er han ifølge retten mindst 'lige så skyldig i drab'.

Manchesterbrødrene stod ifølge retten 'skulder ved skulder' i planlægningen af angrebet. De skal have brugt flere måneder på at indkøbe søm og skruer samt kemikalier til bomben.

Ifølge ABC har Hashim Abedi indrømmet, at både han og hans storebror har svoret troskab til Islamisk Stat.

Islamisk Stat har efterfølgende taget ansvaret for angrebet.

Opdateres...

Det netop offetnliggjorte foto er taget få timer før angrebet mandag, oplyser politiet på Twitter. Foto: Greater Manchester Police Terror - 29. maj. 2017 - kl. 19:09 Dræbte 22 til koncert: Politi afslører nye fotos af bombemand og hans kuffert

Se også: Bombemands lillebror anholdt: Planlagde angreb på FN-chef

Se også: Ariana Grande vender tilbage til Manchester

Foto: AP 112 - 27. maj. 2017 - kl. 12:24 Efter Manchester-terror: Politiet evakuerer bydel

1 af 2 Redningsfolk og chokerede ofre Foto: PETER BYRNE/AFP/Ritzau Scanpix
2 af 2 Hashem Abedi Politifoto