35-årig far til tre bag bestialsk halshugning i Frankrig

Det var angiveligt den 35-årige Yassin Sahli der fredag eftermiddag halshuggede sin chef og efterlod bannere med islamisk propaganda nær et gasraffinaderi udenfor Lyon

Den dræbtes afhuggede hovede blev hængt op udenfor raffinaderiet sammen med et banner med arabisk skrift (Foto: AP)
Den dræbtes afhuggede hovede blev hængt op udenfor raffinaderiet sammen med et banner med arabisk skrift (Foto: AP)

Identiteten på den mand, der fredag morgen stormede et gasraffinaderi og halshuggede en person i den franske by Saint-Quentin-Fallavier nær Lyon er nu offentliggjort.

I følge det franske medie France 24 er der tale om det 35-årige bud Yassin Sahlin, der er far til tre.

Yassins kone fortæller til radiostationen France's Radio 1, at hun ikke bemærkede noget anderledes ved sin mand igår.

- I torsdags kom han hjem fra arbejde som sædvanligt. Vi brugte aftenen sammen og om morgenen tog han på arbejde, men kom ikke hjem mellem middag og klokken 14, som han plejer. Jeg ventede på ham, fortæller konen til Radio 1.

Se også: Frankrig: En terrorist dræbt under angreb

Den 35-årige mand var ikke tidligere kendt af politiet for at have begået kriminalitet, men i perioden 2006 til 2008, var Yasin Sahlin under overvågning på grund af mistanke om forbindelse til radikale muslimske miljøer.

- Personen blev efterforsket for radikalisme, men efterforskningen blev stoppet i 2008. Han havde ingenting på straffeattesten, lød det fra Bernard Cazeneuve.

Efter angrebet på raffinaderiet fredag blev den 35-årige familiefar anholdt af en snarrådig brandmand, der heroisk satte terroristen ud af spillet.

Det fortalte den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve igår.

Bestialsk syn
Det var et voldsomt syn, der mødte politifolkene, der først kom til stedet ovenpå angrebet.

Den dræbte person havde fået hoved hugget af, hvorefter det var blev hængt op på porten ind til virksomheden Air Products.

ir Products producerer blandt andet kemikalier og gas, men det er ikke kommet frem, hvorfor det netop var her, terrorangrebet fandt sted. Vidner beretter om flere eksplosioner på fabrikken.

Se også: Kilde: Halshugget er gerningsmandens chef i Frankrig

Angrebet ved Grenoble sker lidt mere end et halvt år efter det seneste terrorangreb i Paris. Det var i januar, hvor to bevæbnede mænd trængte ind på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo og dræbte 11 mennesker og endnu en - en politibetjent - uden for bygningen.

To dage senere blev et jødisk supermarked i Paris angrebet af en mand, der påstod at stå i ledtog med Charlie Hebdo-terroristerne - og her blev yderligere fire mennesker dræbt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere