Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre

Australsk politi har identificeret gerningsmanden som den 28-årige hvide mand Brenton Tarrant

Gerningsmanden delte denne video af angrebet på Al Noor-moskéen. Her kan man se, at han havde hele tre rifler i bagagerummet, som han tog med sig under angrebet. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

I 17 minutter sendte gerningsmanden live fra nattens skudattentatet mod to forskellige moskéer i byen Christchurch i New Zealand. Australsk politi har identificeret manden bag attentatet som den 28-årige Brenton Tarrant, men det er endnu ikke bekræftet af myndighederne i New Zealand.

Det sociale medie Twitter har lukket en konto med gerningsmandens navn. Talsmand for det australske politi Mike Bush bekræfter, at man har været opmærksom på, at der blev sendt live fra terrorangrebet på sociale medier. Han fastslår i samme omgang, at politiet gør alt for at få optagelserne af skyderierne fjernet fra internettet.

- Det bør ikke være i det offentlige rum, siger han ifølge avisen New Zealand Herald.

Den 28-årige Brenton Tarrant sendte live fra nattens massakre i New Zealand Foto: Ritzau Scanpix
Den 28-årige Brenton Tarrant sendte live fra nattens massakre i New Zealand Foto: Ritzau Scanpix
 

Facebook i Australien og New Zealand har fjernet optagelser fra angrebet. Det fortæller den ansvarlige for området hos Facebook, Mia Garlick. 

- New Zealands politi har advaret os om en video på Facebook, kort efter at live-optagelserne begyndte, og vi fjernede hurtigt både attentatmandens Facebook- og Instagram-konti og videoen, siger hun.

Myndighederne opfordrer til, at man ikke deler videoen. Ekstra Bladet er bekendt med videoen, men bringer her en redigeret version, hvor vi har klippet den del ud, som myndighederne advarer imod.

Også dansk politi har været ude med samme admodning:

- Lad være med at dele videoen. Det er  utroligt krænkende for de efterladte og kan i visse tilfælde være strafbart, at dele den form for materiale. Samtidig er det en voldsom oplevelse både at se og modtage den slags videoer, og det kan få vidtrækkende konsekvenser for en selv, forklarer Mikael Wern, politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

For nyligt kom det frem, at flere danskere er blevet sigtet for at have delt drabsvideoen fra Marokko, hvor en dansk og norsk kvinde blev slået ihjel.

Gerningsmandens stationcar var fyldt op med våben, ammunition og benzindunke. Foto: Ritzau Scanpix
Gerningsmandens stationcar var fyldt op med våben, ammunition og benzindunke. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den 28-årige Brenton Tarrant sendte live fra nattens massakre i New Zealand. Foto: Ritzau Scanpix
Den 28-årige Brenton Tarrant sendte live fra nattens massakre i New Zealand. Foto: Ritzau Scanpix
 

Tre minutter
Optagelserne fra angrebet begynder med, at Brenton Tarrant kører mod Al Noor-moskéen på Deans Avenue. Passagersædet på hans beige stationcar er fyldt op med våben, ammunition og benzindunke. På hovedet bærer han en hjelm med et monteret videokamera, mens han går ind i moskéen via hoveddøren og åbner ild.

Brenton Tarrant opholder sig efterfølgende i moskéen i tre minutter, inden han vender tilbage til sin bil for at hente mere ammunition. Derefter går han ind i moskéen igen, hvor han atter begynder at skyde omkring sig.

Med et monteret kamera på en hjelm filmede gerningsmanden angrebet mod Al Noor-moskeen i Deans Ave Foto: Ritzau Scanpix
Med et monteret kamera på en hjelm filmede gerningsmanden angrebet mod Al Noor-moskeen i Deans Ave Foto: Ritzau Scanpix
 

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er 49 dræbte ved angrebet på to moskéer i byen Christchurch natten til fredag dansk tid.

Ifølge Reuters siger premierministeren, at der er også er 20 alvorligt sårede. Angrebet bliver desuden kaldt 'et velplanlagt terroristangreb' af premierministeren. Angriberne har ikke været på politiets overvågningsliste.

Samlet bliver 48 personer behandlet for skudsår ifølge Sky News.

1 af 2 Et af ofrene for nattens skudattentat køres væk fra gerningsstedet Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Den 28-årige Brenton Tarrant sendte live fra nattens massakre i New Zealand Foto: Ritzau Scanpix

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere