Afslørende billeder: Her planlægger islamister angreb på storby

Det amerikanske nyhedsbureau AP har fået adgang til videoklip af islamister, der aftaler detaljer om stort angreb

I videoen her kan du se islamisterne planlægge angreb på byen Malawi. Nyhedsbureauet AP har fået lov til at filme videoen, mens den blev afspillet på en computer hos det filippinske militær. I klippet ses også interview med den filippinske general, Eduardo Ano. Video: AP

Hvad der for det filippinske militær med præsident Rodrigo Duterte i spidsen lignede en overkommelig opgave, er efter to uger stadig ikke løst.

Tirsdag 23. maj blev byen Marawi angrebet af militante islamister, og siden har en del af byen været under islamisternes kontrol, mens regeringsstyrker kæmper med at genvinde kontrollen over byen.

Krig & katastrofer - 26. maj. 2017 - kl. 10:44 'Afstrafferen' i åben krig mod berygtet islamist: 'Det bliver deres gravplads!'

Indledningsvis vurderede militæret, at det højst ville tage en uge, før islamisterne var overvundet, men de har vist sig at være en væsentligt hårdere modstander, og de kontrollerer således omkring 10 procent af byen, der huser godt 200.000 indbyggere.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Militæret har i forbindelse med angrebet formodet, at der var tale om et angreb fra velorganiserede terrorister, og at der kunne være tale om flere forskellige grupper, der var gået sammen om det hidtil mest omfangsrige angreb af sin slags i det sydlige Filippinerne.

Den mistanke kan nu vise sig at være bekræftet.

Berygtet terrorist på video
AP har nemlig fået adgang til en video, der viser hvordan terror-lederen Isnilon Hapilon tilsyneladende sidder og planlægger angrebet sammen med en mindre gruppe.

Et billede fra videoen der viser en tegning over et område i byen, som gruppen har tænkt sig at angribe. Foto: AP
Et billede fra videoen der viser en tegning over et område i byen, som gruppen har tænkt sig at angribe. Foto: AP
 

Hapilon er blandt andet på FBI's liste over verdens mest eftersøgte terrorister, og ifølge et filippinske militær befinder han sig stadig i Marawi, hvor de kæmper for at finde ham.

Den afslørende video - som du kan se oven for - er angiveligt de første billeder af terroristen siden han og andre militante erklærede troskab til Islamisk Stat i 2014.

Se også: UM advarer mod ferieparadis: Du kan blive bortført

Videoen er kommet i hænderne på AP ved, at de har fået lov til at filme, mens videoen blev afspillet på en computer hos det filippinske militær. Militæret har angiveligt fået fingrene i videoen i forbindelse med, at de har indtaget en bygning, hvor de mente, at Hapilon og hans nærmeste befandt sig.

Den filippinske general, Eduardo Ano, har bekræftet identiteten på personerne på videoen over for AP, og han fortæller, at videoen tydeligt viser, at alliancen af islamister 'har som intention ikke alene at lave oprør, men rent faktisk at opløse en del af det filippinske territorium ved at besætte hele Marawi og etablere deres egen islamiske stat eller regering.'

Isnilon Hapilon er eftersøgt af blandt andre FBI. Han menes fortsat at være i live og at opholde sig i den belejrede del af Malawi. Foto: FBI via AP
Isnilon Hapilon er eftersøgt af blandt andre FBI. Han menes fortsat at være i live og at opholde sig i den belejrede del af Malawi. Foto: FBI via AP
 

Vil have opbakning fra Islamisk Stat
Det er tidligere kommet frem, at angrebet blev betragtet som en måde for grupperne at skabe opmærksomhed omkring sig selv, blandt andet så de kan få opbakning fra Islamisk Stat, der til daglig opererer i Irak og Syrien.

Det formodes, at gruppen allerede har fået et par millioner dollars fra Islamisk Stat i kølvandet på angrebet på byen.

Militæret lægger ikke skjul på, at de har en interesse i, at optagelserne af islamisternes møde kommer frem.

En stribe advokater er nemlig i færd med at protestere mod den militære undtagelsestilstand, som den kontroversielle præsident Rodrigo Duterte har indført på hele den sydlige ø Mindanao, fordi de hævder, at der ikke er så stor en risiko, som præsidenten og militæret hævder.

Krig & katastrofer - 26. maj. 2017 - kl. 10:44 'Afstrafferen' i åben krig mod berygtet islamist: 'Det bliver deres gravplads!'

Ifølge general Ano vil det, at et vaskeægte oprør er i fuld gang, overbevise skeptikerne om, at der ikke bare er tale om 'et lille problem'.

Flere udenlandske islamister
I løbet af de to uger, islamisterne har belejret Marawi, er mindst 178 mennesker blevet dræbt, hvoraf størstedelen er militante.

Også regeringssoldater og civile er blevet dræbt, hvoraf flere soldater blev dræbt ved et fejlslagent luftangreb fra militærets side.

Ud over de dræbte menes også en katolsk præst og flere kirkegængere at være taget som gidsler i den ellers primært muslimske by, som netop på grund af sin religiøse tilknytning - i det ellers kristne land - er blevet udvalgt som mål af ekstremisterne.

Militæret er rykket talstærkt ind for at håndtere islamisterne. Foto: Bullit Marquez/AP
Militæret er rykket talstærkt ind for at håndtere islamisterne. Foto: Bullit Marquez/AP
 

Landene i Sydøstasien er i disse tider bekymrede for, at islamister vil forsøge at etablere en islamisk stat i området. Det var blandt andet på dagsordenen ved en konference i weekenden, hvor 39 lande deltog.

- Hvis situationen i Marawi i det sydlige Filippinerne får lov til at eskalere eller forankre sig, vil det føre til årtier med problemer. Vi anerkender allesammen, at hvis det ikke bliver håndteret ordentligt, kan det være et trækplaster for potentielle jihadister, siger Singapores forsvarsminister Ng Eng Hen.

Noget kunne dog tyde på, at Mindanao allerede er en form for trækplaster for islamister.

Således er flere af de dræbte militante i Marawi af udenlandsk herkomst, ifølge den filippinske forsvarsminister Delfion Lorenzana. Det tæller blandt andet en tjetjener, en mand fra Yemen og flere fra Malaysia og Indonesien.

Den filippinske præsident Duterte har truet med at indføre undtagelsestilstand i hele landet, hvis der er yderligere tegn på, at problemerne strækker sig til andre dele af landet foruden Mindanao.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere