Al-Qaeda i Yemen tager i en video skylden for terrorangreb

Al-Qaeda i Yemen tager i en video skylden for terrorangreb i Paris som skal være hævn for at krænke profeten Muhammed, skriver Reuters

Se Al-Qaeda i Yemen tage skylden for terrorangrebet i Paris. (Video: AP)

Al-Qaeda i Yemen tager i en video skylden for terrorangreb i Paris som skal være hævn for at krænke profeten Muhammed, skriver Reuters.

I videoen er det angiveligt en ledende figur i Al-Qaeda i Yemen, Nasser bin Ali al-Ansi, der hævder, at de står bag angrebet.

Han siger ifølge AFP, at de handlede på ordrer fra den øverste top i Al Qaeda - bin Ladens efterfølger, Ayman al-Zawahiri.

Et medlem fra terrornetværket al-Qaedas afdeling i Yemen hævdede også i sidste uge ifølge nyhedsbureauet AP, at afdelingen stod bag angrebet.

Den ene af terrorbrødrene Kouachi, der dræbte 12 mennesker i Paris sagde efter den blodige gerning til et vidne på gaden, at de havde gjort det for Al-Qaeda i Yemen, men umiddelbart efter blev denne oplysning ikke bekræftet af andre kilder.

Siden talte flere medier med et anonymt medlem af Al-Qaeda i Yemen, der hævdede det samme.

Men nu skal der altså ifølge flere af de store nyhedsbureauer være blevet offentliggjort en video, hvor lederen af Al-Qaeda i Yemen tager ansvaret for angrebet, der i alt kostede 12 mennesker livet.

– Det er muligt at dette er en lokal hybrid med tilknytning til flere grupper, men vi ved, at Al-Qaeda i Yemen aldrig har taget ansvaret for noget, som de ikke har gjort, har den norske terrorforsker Stig Jarle Hansen tidligere sagt til VG.

Amedy Coulibaly, der tog gidsler i et jødisk supermarked og dræbte fem, har selv hævdet at repræsentere Islamisk Stat.

Herunder kan du høre ledende redaktør på Ekstra Bladet, Miki Mistrati - der har et stort kendskab til Al-Qaeda i Yemen, som ofte har besøgt landet og som endvidere underviser journalister i landet - fortælle om terrornetværket:

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere