Angreb London-terrorist med narhval-tand: Nu står han frem

38-årige Darryn Frost var en af de civile, som hjalp politiet med at neutralisere gerningsmanden bag kniv-angrebet på London Bridge i november

Da den nu dræbte Usmann Khan begyndte at stikke tilfældige mennesker ned med knive ved London Bridge i slutningen af november i år, blev han overmandet af flere civile, der blandt andet angreb ham med en brandslukker og en tand fra en narhval.

Manden med narhval-tanden, Darryn Frost, står nu frem og fortæller, hvordan han selv oplevede de dramatiske begivenheder ved London Bridge og om, hvordan han endte med at angribe knivstikkeren med det aparte våben

Det skriver flere engelske medier.

Artiklen fortsætter under billedet..

Darryn Frost er født i Sydafrika, men har boet i England i 14 år. Foto: PA Press Association
Darryn Frost er født i Sydafrika, men har boet i England i 14 år. Foto: PA Press Association
 

Hang på væggen
Darryn Frost, som er ansat i det britiske justitsministerium, befandt sig på 1-salen i bygningen Fishmonger's Hal, hvor han deltog i en arrangement om resocialisering af fængselsindsatte, da da han hørte tumult på underetagen.

Det var i stueetagen på Fishmonger's Hal, som ligger lige ud til London Bridge, at Usmann Khan begyndte sit morderiske angreb, hvor 23-årige Saskia Jones og 25-årige Jack Merrit mistede livet, mens tre andre blev såret.

- Et par stykker af os skyndte os nedenunder. Jeg tog en narhval-tand, der hang på væggen, og brugte den til at forsvare mig selv og andre imod angriberen.

- En anden mand holdt kniv-manden i skak med en træ-stol. Jeg løb ned af trappen, stillede mig ved siden af manden med stolen, og så konfronterede vi ham sammen, siger Darryn Frost.

Falsk bombevest
Foruden de knive, som Usmann Khan havde i hænderne, havde han også iført sig et bombebælte, som dog efterfølgende viste sig at være en attrap.

- Han havde en kniv i begge hænder, og da han så mig med narhval-tanden, pegede an på sit mellemgulv.

- Han vendte sig og begyndte at tale til mig, mens han indikerede, at han havde bombe om livet. Så smed manden ved siden af mig sin stol imod ham, hvorefter gerningsmanden angreb ham med knivene hævet over hovedet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Advarsel: Voldsomme billeder. Sådan så det ud i sekunderne op til, at en mand blev skudt på London Bridge. Video: PA Media

Derryn Frost gav derefter narhval-tanden til en anden mand, der stod ved siden af ham, hvorefter han løb op af trappen for at hente en mere, som også hang på væggen i Fishmonger's Hall.

Da han kom tilbage, fandt han den første hvaltand liggende ødelagt på gulvet, mens folk flygtede ud af bygningen.

- Sammen med en gruppe af andre jagtede jeg angriberen ud på broen med narhval-tanden i hånden. Vi råbte for at advare andre i nærheden og efter en kort kamp, lykkedes det os at pacificere ham på jorden.

- Jeg prøvede at isolere knivbladene ved at holde fast i hans håndled, så han ikke kunne gøre skade på andre eller udløse sin bombe-vest, siger Darryn Frost.

Udråbt som helte
Efter angrebet blev de civile, der kæmpede for at overmande gerningsmanden, hyldet fra flere sider.

Londons borgmester, Sadiq Khan, skrev blandt andet i en klumme i The Guardian;

'Jeg vil aldrig glemme de klip, hvor man ser tre mennesker angribe en bevæbnet morderisk angrebsmand med en narhval-tand, en brandslukker og deres bare hænder. De og politifolkene, der kom til og hjalp dem, er i sandhed de bedste af os.'

Premierminister Boris Johnson roste ligeledes de heltemodige forbipasserende.

- For mig repræsenterer de det allerbedste ved vores land, og jeg takker dem på vegne af hele nationen, sagde han blandt andet efter angrebet.

112 - 29. nov. 2019 - kl. 17:28 Politiet bekræfter: Terrorangreb på London Bridge

Se også: Dræbte to i London: Tidligere dømt for terror

James Ford, den dømte morder, skulle angiveligt have forsøgt at redde en af de dræbte. Foto: Politifoto Terror - 30. nov. 2019 - kl. 12:45 Morder helt i terrorangreb

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere