Annonce:
Annonce:

Angreb ved dansk ambassade: 'Frygter at tage på arbejde'

En selvmordsbomber dræbte otte personer i et målrettet angreb mod Afghanistans forsvarsminister. Det skete tæt på den danske ambassade i Kabul, og nu frygter danskerne for deres liv

Taliban har overtaget flere områder i Afghanistan. Foto: Ritzau Scanpix
Taliban har overtaget flere områder i Afghanistan. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Terror

En selvmordsbombe og efterfølgende angreb med skydevåben dræbte otte personer i Afghanistans hovedstad Kabul.

Den islamistiske gruppe Taliban har taget ansvaret for angrebet, der fandt sted ved Kabuls Green Zone, der er et højt beskyttet område under regeringens kontrol. Det skriver The Guardian.

Selvmordsbomben gik af mindre end én kilometer fra den danske ambassade i Afghanistan. Ambassaden bekræfter til Ekstra Bladet, at alle på ambassaden er uskadte. De fortæller dog, at Taliban og andre oprørsgrupper er tæt på Kabul, og at de aldrig ved, hvornår der sker et nyt angreb.

- Vi ved ikke, om vi kommer hjem om aftenen, når vi tager på arbejde, fortæller en talsperson for ambassaden til Ekstra Bladet. Han understreger, at det er vigtigt, at de ikke er bange for oprørsgrupperne, men at situationen er meget utryg.

Angrebet var rettet mod Afghanistans forsvarsminister, Bismillah Mohammadi, der bor i Kabuls Green Zone - et område der også huser andre ambassader end Danmarks, herunder USA's. Ministeren overlevede angrebet, som en talsperson fra Taliban kalder et hævnangreb for regeringens angreb og bombardementer i andre områder af landet.

Terrorangrebet sker blot to dage efter, Taliban havde overtaget et område i Kandahar-provinsen, hvor de ransagede bygninger og jagtede tidligere embedsmænd og regeringsstøtter, som de efterfølgende dræbte.

Drabene i Kandahar-provinsen blev af Storbritannien og USA's ambassader kaldt for potentielle krigsforbrydelser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Politiet udskrev snydebøder og bør undersøge dem
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: