Annonce:
Annonce:

Mafiaen ville sprænge verdenskendt vartegn i luften

Den kriminelle underverden i Italien havde sprængstofferne klar til et angreb mod Det skæve tårn i Pisa

Den italienske mafia havde i begyndelsen af 1990'erne planer om at ødelægge et af verdens mest berømte bygningsværker - Det skæve tårn i Pisa. (Foto: AP/Paolo Lazzeroni)
Den italienske mafia havde i begyndelsen af 1990'erne planer om at ødelægge et af verdens mest berømte bygningsværker - Det skæve tårn i Pisa. (Foto: AP/Paolo Lazzeroni)
Annonce:
Følg Terror

Den italienske mafia havde i begyndelsen af 1990'erne planer om at ødelægge et af verdens mest berømte bygningsværker - Det skæve tårn i Pisa.

Og planen var så fremskreden, at mafiaen havde sprængladningerne klar til at gennemføre angrebet.

Det fortalte Gioacchino La Barbera - et tidligere medlem af forbryderorganisationen - onsdag ved en domstol i Palermo. Det skriver Daily Mail.

Ifølge La Barbera, der omtales som superstikker i medierne, blev ideen om at bombe Pisas berømte vartegn udklækket i 1992.

På det tidspunkt havde mafiaen erklæret staten krig - og gennemførte en række angreb på politifolk og dommere samt civile mål som museer og tog.

Det var den nu dømte terrorist Paolo Bellini, der foreslog Pisas store turistattraktion som mål for et bombeangreb.

Bellini, med tilnavnet Den Sorte Primula, mente, at mafiaen skulle stoppe sine angreb mod civile mål og i stedet gå efter Italiens kunstskatte og historiske bygninger.

Og det lykkedes Bellini at overtale mafiabossen Nino Gioe.

- Bare forestil dig: Hvad hvis Pisa vågnede op, og tårnet ikke længere var der, sagde Bellini ifølge La Barberas udsagn ved domstolen i Palermo.

Planen blev dog lagt på hylden i 1993 efter politiets store aktion mod mafiaen, hvor flere hundrede medlemmer - blandt andet den sicilianske godfather Toto Riina - blev anholdt.

Senere fandt politiet de sprængladninger, som skulle bruges til at ødelægge tårnet i Pisa.

- Det er skræmmende afsløringer. Tårnet vil nu være et symbol på kampen mod kriminalitet, siger borgmesteren i Pisa ifølge Daily Mail.

Sagen viser, at Italien skal være på vagt med hensyn til at beskytte sine nationale monumenter, mener han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
rente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabat
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: