11 stjålne passagerfly: Skal de bruges til 11. september-fejring?

11 stjålne libyske passagerfly i hænderne på islamiske ekstremister skal muligvis bruges til terror

Denne Airbus A330 fra Afriqiyah Airways er muligvis blandt de stjålne fly. Et tilsvarende fly fra samme selskab styrtede i Tripoli i 2009 med 104 personer om bord. (Foto: AP)
Denne Airbus A330 fra Afriqiyah Airways er muligvis blandt de stjålne fly. Et tilsvarende fly fra samme selskab styrtede i Tripoli i 2009 med 104 personer om bord. (Foto: AP)

I august forsvandt 11 passagerfly fra den internationale lufthavn i den libyske hovedstad Tripoli.

Nu frygter den amerikanske regering, at flyene vil blive brugt til at udføre terror i regionen.

The Washington Free Beacon oplyser, at flyene er blevet stjålet af militante islamister, og at flere sikkerhedstjenester mener, at de vil blive brugt til terrorhandlinger i stil med de kaprede fly i USA 11. september 2001.

Se også: Nabolande lukker alle flyruter til og fra Libyen

Og netop den dato udgør naturligvis en særlig trussel. Det er nemlig foruden at være 13-årsdagen for den mest omfattende terrorhandling på amerikansk jord også to-årsdagen for angrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi i 2012, hvor fire personer mistede livet - herunder den amerikanske ambassadør i Libyen.

De amerikanske efterretningstjenester ønsker ikke at kommentere de rapporter, The Washington Free Beacon er i besiddelse af, og vil således ikke bekræfte, at flyene forsvandt sidst i august.

Se også: Kampfly styrter ned i uroplaget Libyen

Derimod siger den marokkanske militærekspert Abderrahmane Mekkaoui til Al Jazeera, at der er 'pålidelige efterretninger', der viser, at flyene planlægges at blive brugt til terrorangreb. Han mener at vide, at de nu er i hænderne på 'Den Maskerede Brigade', og at de skal bruges i Nordafrika 11. september.

Flyene kan enten bruges som missiler rettet mod olieraffinaderier eller finansdistrikter eller som transportmiddel for terrorister, der dermed kan få mulighed for at lande sikkert inde i en ellers svært tilgængelig civil luifthavn.

Lufthavnen i Tripoli har været lukket, siden den islamiske gruppe Libysk Daggry efter hårde kampe overtog kontrollen i juli. Under kampene blev mindst syv fly ødelagt.

Libyan Airlines rådede indtil for nylig over 14 passager- og fragtfly: Syv Airbus A320, en Airbus A330, ATR-42 og fire Bombardier CJR-900.

Afriqiyah Airways har en flåde på 13 fly: Syv Airbus A320, tre Airbus A319, to Airbus A330 og en Airbus A340.

Se også: Over 50 dræbt under kampe i Libyen

Ifølge Daily Mail forsøger amerikanske efterretningstjenester at spore flyene.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere