Bat Mitzvah blev angrebet: Vi gemte os i panikrum

Mette Bentow holdt lørdag jødisk konfirmation for sin datter og blev uvidende mål for en gal terrorist. I en avis fortæller hun om oplevelsen

Blomster foran synagogen. (Foto: Rumle Skafte)
Blomster foran synagogen. (Foto: Rumle Skafte)

En ellers hyggelig Bat Mitzvah, som er en jødisk konfirmation, i det indre København udviklede sig lørdag til et sandt mareridt for familien og gæsterne, da synagogen blev mål for en bevæbnet terrorist.

Det fortæller Mette Bentow, mor til den pige, der blev 'konfirmeret', til den amerikansk/jødiske avis Algemeiner.

- Vi havde en vidunderlig fest indtil klokken 00.40, da en af de jødiske sikkerhedsvagter kom og bad os om at gå ned i kælderen. Kort tid efter tog han fat i min mand, som har en sikkerhedsbaggrund, briefede ham om, hvad der var sket og gav ham en radio, fortæller Mette Bentow og tilføjer, at selskabet efterfølgende blev lukket inde i et sikkerhedsrum i synagogen.

Lagde Jihad-video på Facebook før angreb

Forud for festen var det besluttet, at der skulle indkaldes ekstra sikkerhedsvagter på grund af den anspændte situation i København, og politiet var derfor også til stede. Derudover stod den 37-årige Dan Uzan vagt i døren.

Se et rørende interview med venner til den afdøde Dan Uzan

Det var ham, der mistede livet efter et skud i hovedet - affyret af den 22-årige terrormistænkte, som senere på natten selv blev skudt og dræbt af politiet. De to betjente, som var sat ind som ekstra sikkerhedsbemanding, blev også skudt, men overlevede. Og gerningsmanden måtte efterfølgende flygte uden at få adgang til synagogen.

Far til terror-mistænkt: Jeg er i chok

Ingen af gæsterne hørte ifølge Mette Bentow skuddene, fordi musikken spillede højt. Først da gæsterne blev gelejdet ned i sikkerhedsrummet - eller panikrummet, som hun kalder det - gik alvoren op for dem. Her blev de i 1,5-2 timer.

- Vi gjorde vores bedste for at berolige børnene. Den yngste i rummet var min søn, som er otte år gammel, fortæller hun til Algemeiner.

Derudover var der omkring 15 af datterens klassekammerater til stede, mens mange andre havde forladt festen, inden angrebet fandt sted.

22-årig luftede ekstremistiske holdninger i fængslet

Mareridtet sluttede, da de tilbageværende gæster blev eskorteret ud af sikkerhedsrummet af stærkt bevæbnet politi. Udenfor ventede flere betjente, psykologer og børnepsykologer.

Mette Bentow, der selv kendte den dræbte Dan Uzan rigtig godt, fortæller videre, at hele det jødiske samfund er meget påvirkede af weekendens angreb. Men hun lader sig ikke slå ud, slår hun fast.

-  Ingen skal fortælle mig, hvor jeg må leve mit jødiske liv, siger hun til den jødisk/amerikanske avis.

Terror: To sigtet for medvirken til drab

Hør reaktion på weekendens angreb på synagogen fra Michael Altschul, der er medlem af menigheden ved Københavns Synagoge

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?