Belgien sigter bror til formodet bagmand til Paris-angreb

30-årige Yassine Atar er sigtet for ledende medlemskab af en terrorgruppe, oplyser anklagemyndighed i Belgien

Broren til en formodet bagmand til angrebene i Paris og Bruxelles i 2015 og 2016 er blevet sigtet efter terrorloven, oplyser anklagemyndigheden i Belgien fredag.

Yassine Atar er sigtet for "terrordrab og for at være et ledende medlem af en terrorgruppe", hedder det i en skrivelse fra myndigheden.

Den 30-årige mand er bror til Oussama Atar, som menes at være en af bagmændene til angrebene i Paris og Bruxelles. Oussama Atar er forsat på flugt.

Oussama Atar, der menes at være kendt som "Abou Ahmad" i Syrien, har været eftersøgt af de europæiske sikkerhedstjenester i over et årti.

Han blev anholdt af amerikanske styrker i Irak efter den USA-ledede invasion i 2003. Han har siddet fængslet flere steder - blandt andet i det berygtede fængsel Abu Ghraib.

Efter at være blevet løsladt i 2012 vendte han tilbage til Belgien.

13. november 2015 blev Paris ramt af flere koordinerede angreb ved spillestedet Le Bataclan, Stade de France og i bymidten. Disse angreb kostede 130 mennesker livet. Adskillige blev såret.

22. marts 2016 angreb flere personer i lufthavnen ved Bruxelles og på en metrostation i den belgiske hovedstad. 32 blev dræbt, og flere hundrede blev såret.

Islamisk Stat har taget skylden for angrebene.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri