Boko Haram dræber 85 i Nigeria med sprængstof og våben

Børn og ældre blev enten skudt eller brændt levende, fortæller et øjenvidne, som slap væk fra ekstremisterne

Et usædvanligt voldsomt angreb af Boko Haram i det nordøstlige Nigeria har kostet 85 mennesker livet i weekenden.

Den islamistiske og militante gruppe Boko Haram har taget skylden for nedslagtningen af de mange landsbyboere, oplyser en talsmand for militæret i det afrikanske land.

Ekstremisterne angreb landsbyen Dalori seks kilometer fra byen Maiduguri lørdag aften.

Islamisterne slog til, da folk var på vej til aftenbøn i moskéer.

- Mange mennesker, heriblandt børn og ældre som ikke kunne undslippe, blev enten skudt eller brændt levende af angriberne, som ankom i stort tal, siger beboeren Aliyu Usman ifølge nyhedsbureauet dpa.

Aliyu Usman søgte tilflugt i Maiduguri.

Øjenvidner fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at adskillige militante fra Boko Haram angreb i landsbyen med sprængstoffer og skydevåben.

De militante brændte efterfølgende landsbyen ned.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen