Chokerende video: Jagter terrorist - så eksploderer bomben

ADVARSEL - VOLDSOMME BILLEDER: Rystende optagelser fra overvågningen fra Atatürk Lufthavn viser angiveligt, hvordan en tyrkisk politimand nedlægger en terrorist, der efterfølgende sprænger sig selv i luften

Vi advarer om voldsomme billeder i videoen.

I kølvandet på det uhyggelige terrorangreb i Atatürk Lufthavn i Istanbul florerer en chokerende video i øjeblikket på internettet.

Efter sigende viser filmklippet, hvordan en heltemodig politi- eller vagtmand jagter og skyder en af terroristerne. På optagelserne ser det ud som om terroristen taber sit våben, og efterfølgende forsøger politimanden at pacificere terroristen.

Men noget går galt.

På videoen ses det, hvordan politimanden pludselig flygter fra stedet, og kort efter udløser den liggende mand angiveligt en violdsom eksplosion.

Indtil videre har det ikke været muligt at få videoklippet bekræftet fra officiel hånd, og de tyrkiske myndigheder har stadig ikke oplyst, hvad der helt konkret skete i terminalen.

Flere lokale og internationale medier skriver dog, hvordan det lykkedes betjenten at redde adskillige liv med sin aktion.

Politimandens identitet er fortsat ukendt. Det vides heller ikke, om han nåede i sikkerhed, inden bomben eksploderede.

Hør mere om angrebet og optagelserne her.

36 dræbt
Ifølge Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, er 36 personer blevet dræbt, mens flere er kommet til skade. Få af de tilskadekomne befinder sig ifølge premierministeren i kritisk tilstand, men justitsminister Bekir Bozdag har sagt, at der i alt er 147 sårede.

Så medtaget er Atatürk-lufthavnen efter angrebet. (Video: AP)

Størstedelen af de dræbte er tyrkere, men der er ifølge Yildirim sandsynligvis udlændinge blandt de omkomne. Der er endnu ikke offentliggjort nogen nationaliteter på ofrene.

Tre personer menes at stå bag angrebet, men det er endnu uvist. Ifølge premierminister Yildirim peger de indledende undersøgelser dog på, at den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat står bag. Det siger han til CNN Türk.

Ankom i taxi
Hvordan angrebet præcis fandt sted er stadig uklart, men de tyrkiske myndigheder oplyser, at de tre mænd angiveligt ankom til lufthavnen i en taxi. Her åbnede de ild med automatvåben mod menneskemængden og sprængte efterfølgende sig selv i luften.

Der skulle i alt have været tre eksplosioner. To ved selve lufthavnen og en på parkeringspladsen.

Angrebet begyndte omkring klokken 21.00 tirsdag aften dansk tid.

Ifølge CNN Türk skete eksplosionerne i lufthavnens ankomsthal. Vidner har fortalt, at der også er blevet affyret skud på en parkeringsplads.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere