Chokeret mor hørte høje brag: - Jeg løb tilbage for at få min datter ud

En gerningsmand detonerede mandag aften en bombe ved Manchester Arena. Bomben dræbte 22 mennesker og sårede 60, der havde været til koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande

Bomben dræbte 22 mennesker og sårede 60, der havde været til koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande. Foto: AP
Bomben dræbte 22 mennesker og sårede 60, der havde været til koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande. Foto: AP

En britisk mor havde taget sin datter med til Ariana Grande-koncerten, da de pludselig hørte høje brag og begyndte at løbe mod udgangen.

- Det lød som om, at der var flere gerningsmænd, som skød. Jeg tænkte; 'nu er det slut. Vi kommer ikke ud i live', fortæller moderen i et tv-transmitteret interview med ITV

Under tumulten blev mor og datter skilt fra hinanden. Det opdagede moderen dog først, da hun var kommet ud i sikkerhed. Uden datteren ved sin side.

- Jeg kunne ikke forlade stedet uden mit barn, så jeg løb tilbage i arenaen. Jeg vidste ikke, hvad der præcis var sket, men jeg skulle bare have mit barn med ud, fortæller hun.

Se også: Georgina blev offer for koncertbombe

Mor og datter fandt hinanden og kom i sikkerhed, men begge er stadig meget chokerede over at have været vidne til det forfærdelige angreb, fortæller moderen.

22 personer dræbt
En gerningsmand detonerede mandag aften en bombe ved Manchester Arena. Bomben dræbte 22 mennesker og sårede 60, der havde været til koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande.

Gerningsmanden havde medbragt en sprænganordning til koncerten. Bomben har ifølge flere rapporter indeholdt søm og metaldele for at gøre mest mulig skade. Gerningsmanden blev dræbt ved eksplosionen.

Omkring 22.30 lokal tid fik engelsk politi de første meldinger om en eller to eksplosioner ved Manchester Arena, hvor koncerten fandt sted. Her var den netop færdiggjort, og publikum var i gang med at forlade stedet.

Hjemmelavet bombe
Politiet har anholdt en 23-årig mand i forbindelse med angrebet. De har endnu ikke offentligjort noget nærmere omkring ofrene, men man har dog bekræftet, at der blandt de dræbte er flere børn.

Mange forældre forsøger stadig at få fat i deres børn, der siden angrebet i aftes har været savnede.

Udenrigsministeriets Borgerservice har på nuværende tidspunkt ikke fået nogen oplysninger om, at der skulle være danskere blandt de omkomne eller sårede.

Se også: United skrider til handling: Terror fører til aflysning

Se også: Shoppingcenter i Manchester evakueret: En person anholdt

Se også: May: Politiet kender bombemandens identitet