Dansk ekspert om terror-advarsel i Stockholm: Alle ved, at det kan ramme pludseligt

Oplysninger om mulige angreb i Europa er ikke noget særsyn hos efterretningstjenester, fortæller terrorekspert

Franske IS-terrorister i en video offentliggjort på internettet (Foto:
Franske IS-terrorister i en video offentliggjort på internettet (Foto:

Natten til tirsdag kunne svenske medier fortælle, hvordan det svenske sikkerhedspoliti har fået information om syv til otte IS-terrorister, som er kommet til landet. Her vil de ifølge irakiske efterretninger udføre angreb på civile.

Terrorekspert, tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for rejseholdet ved Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen fortæller, at denne type information havner hos mange efterretningstjenester for tiden. Også hos de danske.

- Det er klart, at disse informationer eksisterer. Det er et marked, hvor der kommer informationer ind fra højre og venstre, fordi alle ved, at det om en uge kan ramme Rom, om fjorten dage kan ramme Washington, og om tre uger kan det ramme Moskva, og derfor deler man information. Det er bare ikke altid sikkert, at den information er rigtig, understreger Hans Jørgen Bonnichsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Syv til otte IS-krigere er ankommet til den svenske hovedstad for at udføre et angreb på civile mål. Det fortæller den irakiske sikkerhedstjeneste til det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, ifølge Aftonbladet. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/POLFOTO)
Syv til otte IS-krigere er ankommet til den svenske hovedstad for at udføre et angreb på civile mål. Det fortæller den irakiske sikkerhedstjeneste til det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, ifølge Aftonbladet. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/POLFOTO)
 

Ikke beviser
Lige nu kører flere svenske medier live-opdateringer i forbindelse med terror-advarslen. Sikkerhedsniveauet i landet er dog ikke hævet endnu, selvom indsatsstyrker er i forhøjet beredskab. Det handler først og fremmest om at finde hoved og hale i informationerne, siger den tidligere operative chef.

- Det, der er afgørende her, er den lokale validering af informationen. Efterretninger er ikke videnskabelige kendsgerninger eller beviser. Det er information, der kan være baseret på tortur eller rygter. Det er derfor helt afgørende, at den lokale efterretningstjeneste foretager en nøgtern validering af kilden, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

Fabricators
Der kan også være tale om kunstige informationer, altså oplysninger, som er pure opspind. Det er en klar strategi, terrororganisationer benytter for at styrke deres tilstedeværelse i folks bevidsthed.

- Der bruger man netop denne type information til at skabe frygt. Man kalder dem fabricators. Det kan eksempelvis være Islamisk Stat, som fabrikerer dem, for at understøtte tanken om, at de kan slå ned, hvor det passer dem, og de kan være overalt og skjule sig alle vegne, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Franske IS-terrorister i en video offentliggjort på internettet (Foto:
Franske IS-terrorister i en video offentliggjort på internettet (Foto:
 

Derfor er man samtidig meget påpasselige med, hvad man fortæller offentligheden i forbindelse med oplysninger, som dem der fylder det svenske mediebillede nu.

- Hvorfor skulle vi vide det? Det er kun med til at skabe frygt, hvis det ikke er valideret information. Det kan være sladder, og så går man lige præcis terroristernes ærinde, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere