Danske turister skuffede: Vi vil ikke hjem

Meningerne er delte i den tunesiske ferieby Sousse, hvorfra alle danske turister hentes hjem søndag. - Vi er lettede, lyder det fra nogen, mens andre meget gerne blev resten af ferien

Jonas Lorentzen og resten af familien ville gerne have nydt resten af ferien i Tunesien - men rejseselskabet tvinger dem hjem. (TV: Jakob Jørgensen)

SOUSSE, TUNESIEN (Ekstra Bladet): Langt de fleste danskere, der i de seneste dage har været på ferie i Tunesien, vågner i morgen op i deres egen seng.

Søndag bliver de nemlig alle hentet hjem af deres rejsebureauer – Bravo Tours, Detur, Spies og Sun Tours – efter fredagens terrorangreb, som kostede 38 mennesker, heriblandt adskillige vestlige turister, livet.

Beskeden om hjemturen blev af flere mødt med stor glæde – men mindst lige så mange er voldsomt skuffede over, at deres tur blev afkortet markant. Det gælder blandt andet Charlotte og Jonas Lorentzen, som var af sted med 12 familiemedlemmer i anledning af Charlottes fars 60 års fødselsdag.

Anæstesilæge Nedhir Sfeyhi var på vagt på hospitalet, da en ung mand gik amok med en Kalashnikov få kilometer derfra. (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 28. jun. 2015 - kl. 15:18 Læge i Tunesien: Det har været forfærdeligt

- Selvfølgelig er vi berørte af det, der er sket, det er meget tragisk. Men vores rejsebureau og personalet på hotellet har taget sig rigtig godt af os, så vi føler os ikke utrygge, siger Jonas Lorentzen til Ekstra Bladet.

- Vi har planlagt rejsen i et år, og vi ville meget gerne være blevet, tilføjer Charlotte Bringskov Lorentzen.

Underskriftindsamling mod hjemrejse
Familien er af sted med seks børn og ankom til badebyen Sousse fredag morgen. De nåede altså kun få timers ferie, inden terrorangrebet skete nogle kilometer derfra.

- Vi er kede af, at vi ikke har fået valget om at blive, for så havde vi gjort det. Det havde været noget andet, hvis Udenrigsministeriet havde sagt, at det ikke var trygt at blive– så var vi selvfølgelig taget hjem med det samme, siger Charlotte Bringskov Lorentzen.

Imen Kechich i hospitalssengen med familie og venner omkring sig. Hun ønskede ikke sit ansigt på billederne. (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 28. jun. 2015 - kl. 18:12 Hotelansat skånet af terroristen: Jeg bad for mit liv

Hun tilføjer, at der er blevet lavet en underskriftsindsamling blandt de mange gæster, der gerne ville blive. Samtidig er det blevet samlet ind til de unge fyre, der står for børneunderholdning på hotellet.

- Vi ville gerne blive og støtte tuneserne. I morgen er der 20 mennesker tilbage på hotellet, og der kommer ikke nye gæster herned, så der ligger nok en fyreseddel til de fleste. Det er trist at se på, og det er at lade terroristerne vinde, siger Charlotte Bringskov Lorentzen.

Hele familien var på vej
Ærgelsen er også at spore hos det unge par Casper og Katrine, som ankom fredag morgen og skulle have været i Sousse i 14 dage.

- Vi ville meget gerne være blevet. Hele min familie skulle komme ned til os på torsdag, siger Casper Jaug.

Familiens rejse blev aflyst allerede lørdag, da de danske rejsebureauer slog fast, at det var slut med ture til Tunesien i den nærmeste fremtid.

- Vi kan godt lide at være her og føler os ikke utrygge – der er kommet politi på stranden, og det er lidt vores indtryk, at de er mere utrygge på vores vegne derhjemme, end vi selv er her, siger Katrine Heiberg.

Islamisk Stat har offentliggjort dette billede af Seifeddine Rezgui, der angiveligt er geværmanden bag gårsdagens blodige terrorangreb i Tunesien (Foto: AP) Terror - 28. jun. 2015 - kl. 08:40 Terrorist beroligede landsmænd: Jeg vil dræbe turister

Stor lettelse
Til gengæld er der glæde hos Per Madsen og Tina Rasmussen, som siden den tragiske nyhed nåede dem fredag, har kæmpet en brav kamp for at få lov at rejse hjem sammen med deres to sønner på otte og 11 år.

- Vi er meget lettede, siger Tina Rasmussen til Ekstra Bladet.

Glæden og skuffelsen går igen blandt flere af de gæster, Ekstra Bladet mødte på strandhotellerne lørdag eftermiddag.

Per og Tina - her med sønnerne Gustav og William - er lettede over endelig at komme hjem til Danmark. (Foto: Jakob Jørgensen)
Per og Tina - her med sønnerne Gustav og William - er lettede over endelig at komme hjem til Danmark. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

- Vi har to små børn med, så vi vil gerne hjem. Havde vi været alene, var sagen måske en anden, siger en mand, der er på en sidste gåtur på stranden inden hjemrejsen. Stranden, som i øvrigt nu er overvåget af tre betjente – heraf en bevæbnet – med ’Turist-politi’ printet på ryggen.

Det samme gør sig gældende for det stykke strand nogle kilometer derfra, hvor terrorangrebet fandt sted fredag middag. 38 mennesker mistede livet og 36 blev såret, inden den 23-årige terrorist selv blev skudt og dræbt af politiet.

Familien Madsen og Rasmussen mener, Bravo Tours håndtering af terrorangrebet har været under al kritik. Fra venstre: Gustav, Per, Tina og William. (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 27. jun. 2015 - kl. 22:40 Dansk familie i Tunesien: Sikkerheden har været til grin

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere