Dansker fængslet for at kæmpe for Islamisk Stat

En dansk statsborger er blevet idømt fængsel i Libanon for at have kæmpet for Islamisk Stat

Den danske statsborger A.I er blevet idømt tre års fængsel ved en domstol i Libanon for at have kæmpet for Islamisk Stat.

Det bekræfter hans advokat overfor Dagens.dk.

- Han er idømt tre års fængsel for at have kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og for at have medvirket til et angreb i Tripoli i Libanon, som IS angiveligt stod bag, skriver Fawaz Zakaria til Dagens.dk i en mail. 

Advokaten afviser, at danskeren skulle have deltaget i et terrorangreb i Libanon, men danskeren indrømmer at have kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, lige som han tidligere har været en del af gruppen Jabhat al-Nusra, som er en gren af terrorgruppen Al-Qaeda.

IS bruger henrettelser og mishandling som en del af deres overordnede strategi. (Foto: AP) Meninger Jægersoldaten: Derfor har Islamisk Stat det så nemt

Men da Libanon officielt er neutral i konflikten, bør det ikke kunne føre til dom at kæmpe mod Assad-styret for de pågældende grupper, mener Fawaz Zakaria. 

- Denne dom er ikke et udtryk for retfærdighed, men et udtryk for det korrupte retssystem i Libanon, siger Fawaz Zakaria til Dagens.dk og tilføjer, at han har tænkt sig at anke dommen til en højere instans. 

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk statsborger har fået en fængselsdom i Libanon.