Dansker i Istanbul: Havde brunch-planer nær selvmordsbombe

– Man bliver lidt mere paranoid og kigger lidt mere rundt, lyder det fra Murat Bicak

Se optagelser fra gerningsstedet filmet kort efter bomben sprang. (Video: AP)

En selvmordsbomber sprængte sig selv i luften i formiddags på det populære shopping-strøg Istiklal Street i centrum af den tyrkiske storby Istanbul.

Med sig i døden tog han minimum tre andre personer, samtidig med at han sårede 36.

Netop i formiddags skulle danske Murat Bicak, der til daglig bor i Aalborg, have spist morgenmad på en café nær det sted, hvor selvmordsbomben sprængte.

- Det blev lidt sent, før vi kom af sted, så vi tænkte, at vi droppede morgenmaden og i stedet ville tage lidt mad på vejen. Et par timer efter hører vi, at der var sprængt en bombe, siger han til Ekstra Bladet via telefon fra Istanbul.

Ambulancer behandler folk på stedet for eksplosionen. Foto: Emrah Gurel Krig & katastrofer - 19. mar. 2016 - kl. 12:16 Udløste selvmords-bombe i populært turist-område

Murat Bicak fortæller fra Istanbul, at han tydeligt kan mærke en trykket stemning i byen. (Privatfoto)
Murat Bicak fortæller fra Istanbul, at han tydeligt kan mærke en trykket stemning i byen. (Privatfoto)

’Lidt mere paranoid’
Han er i den tyrkiske storby sammen med sin kone for at se fodbold her til aften. De havde planlagt at tage metroen, men store dele af det offentlige transportsystem lukkede ned efter terrorangrebet, hvorfor de i stedet må køre i bil.

Siden bomben sprængte i den menneskefyldte by, har Murat Bicak og hans kone set sig ekstra godt omkring.

- Man bliver lidt mere paranoid og kigger lidt mere rundt. Er der nogen, der minder om sådan en person? Nu skal man selvfølgelig ikke skære alle over én kam, men man bliver lidt mere opmærksom.

112 - 19. mar. 2016 - kl. 15:25 Udenrigsministeriet advarer: Undgå tæt befærdede områder i Istanbul

Sørgmodig stemning
I det hele taget har der lagt sig en dyne af sørgmodighed over millionbyen, der ligger på grænsen mellem Europa og Asien.

- Stemningen er trykket. Folk er ikke så trygge ved at køre i offentlig transport, så busserne i byen er tomme. De plejer at være helt fyldte, siger Murat Bicak, der søndag morgen planmæssigt flyver tilbage til Aalborg.

Adskellige ambulancer blev sendt til stedet, hvor en selvmordsbomber i formiddags sprængte sig selv i luften. (Foto: AP)
Adskellige ambulancer blev sendt til stedet, hvor en selvmordsbomber i formiddags sprængte sig selv i luften. (Foto: AP)
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere