I den saudiske by Jeddah har en saudisk borger forsøgt at angribe det franske konsulat, og en vagt er såret.
Det oplyser lokale statslige medier.
Ifølge den franske ambassade i landet er vagten indlagt på hospitalet, men hans 'liv er ikke i fare'.
Angriberen skal tilsyneladende have forsøgt at angribe med et 'skarpt redskab'.
Frankrig fordømmes lige nu mange steder i den arabiske verden for, hvad der opfattes som en fjendtlig holdning over for muslimer og for at krænke profeten Muhammed.
Optrinet i Jeddah finder sted, mens en formodet islamist har angrebet en kirke i Nice i Sydfrankrig og dræbt tre personer tidligt torsdag formiddag.