Drab på kvindelig betjent er terror

Den franske anklagemyndighed betragter skudepisoden torsdag morgen som terror

Skudepisoden torsdag morgen. (Foto: AP)
Skudepisoden torsdag morgen. (Foto: AP)

Mordet på den kvindelige betjent, som tidligere i dag blev skudt nær en metrostation, behandles som en terroraktion.

- Vi behandler det som et terrorangreb, oplyser den franske anklagemyndighed til AFP.

Også en anden politibetjent blev ramt af skuddene. Hans tilstand er kritisk.

Skudepisoden skete omkring klokken 8 torsdag morgen i den sydlige bydel Montrouge i Paris.

Arkivfoto: POLFOTO Terror - 8. jan. 2015 - kl. 09:58 Ekspert: Sådan foregår jagten på de terrormistænkte i Frankrig

Politikilder har tidligere i dag oplyst til AFP, at en mand iført skudsikker vest affyrede skud med et automatvåben mod de to betjente.

Politiet ved endnu ikke, om angrebet på de to betjente er relateret til terrorangrebet mod Charlie Hebdo, hvor politiet lige nu jagter to gerningsmænd.

Charlie Hebdo-attentatet

Skudepisoden sker dagen efter, at 12 personer blev dræbt og 11 personer såret, da to hætteklædte mænd i klokken 11.30 med kalashnikov-rifler truede sig adgang til satiremagasinet Charlie Hepbos redaktion.

Franskmændene er dagen derpå stærkt påvirket af angrebet, der i går dræbte 12 personer. (Foto: Anthon Unger) Terror - 8. jan. 2015 - kl. 11:32 Nabo til terrorangreb: Jeg har grædt hele morgenen

Blandt de dræbte er anerkendte tegnere og redaktører som Wolinski, Charb og Cabu. Også to politbetjent blev dræbt.

Siden angrebet har fransk politi indsat over 3000 mand i jagten på de formodede gerningsmænd.

To af de formodede gerningsmænd er blevet identificeret som brødrene Cherif Kouachi og Saïd Kouachi på henholdvis 32 og 34 år.

1 af 2 Skudepisoden torsdag morgen. (Foto: AP)
2 af 2 Skudepisoden torsdag morgen. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere