Drabssted forvandlet til turistattraktion

Venner til dræbt terrormistænkt nægter at tage afstand fra weekendens blodudgydelser

Her bliver blomsterne fjernet (Video: Localeyes.dk)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Svanevej står ikke beskrevet i turistbøgerne som et yndet udflugtsmål.

Efter at politiet tidligt søndag morgen dræbte den formodede drabsmand og terrormistænkte 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein med adskillige skud ud for nr. 1 på Nørrebro-gaden virkede stedet dog tirsdag eftermiddag som en magnet på nysgerrige fra nær og fjern.

Se mere video på localeyes.dk.

Mens Ekstra Bladet befandt sig på drabsstedet var en asiatisk turist forbi for at tage billeder, mens flere både fodgængere og bilister gjorde holdt for at se stedet, hvor weekendens blodige begivenheder sluttede.

Også Mikael Lauring og hans femårige datter Ina lagde vejen forbi:

- Ina skulle lige være sikker på, at der ikke lå en død mand, forklarer Mikael Lauring om sin og datterens eftermiddagstur.

Ven af Omar: De er selv ude om det - det var selvforskyldt

Bilal lagde blomster: Forkert at udstille blodtilsølet lig

Åben om tragedie
De bor i nærheden og færdes dagligt på Svanevej, og den 35-årige mand mener, at det er vigtigt at være åben om tragedien, så datteren ikke bliver utryg og forestiller sig ting, hun ikke kan kapere:

- Min datter har ikke kunnet undgå at mærke, at der er sket noget. Vi hørte også alle sirenerne, da det gik løs sent lørdag, hvor vi var til middag hos nogle venner i Mjølnerparken, siger Mikael Lauring, som mener, at stemningen i området er forandret.

Det samme mener tre mænd, som Ekstra Bladet mødte i Mjølnerparken, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein er vokset op og også var mål for to anholdelser og flere ransagninger i søndags.

- Det her er en smædekampagne mod muslimer skabt af politikerne. Jeg vil ikke tage afstand fra det, som I kalder terror. Det er ikke tilladt at slå ihjel, men må Allah tilgive ham. Må han få paradiset, siger en mand med briller, som kendte den dræbte terrormistænkte, men i går ikke ville fortælle sit navn.

Udlever liget
Han formanede to venner, som sluttede sig til ham under interviewet, om at heller ikke de måtte fordømme blodsudgydelserne. Heller ikke de ønskede at stå frem med navn eller billede:

- Han var den flinkeste person, og det er ikke terror. Han havde bare lyst til at slå nogen ihjel. Vi har mistet en bror. Når hans familie får udleveret hans lig, står vi frem, lød det.

Koranen anbefaler, at en afdød begraves inden for det første døgn, men Ekstra Bladet kunne i går ikke få oplyst, hvornår politiet agter at frigive liget, som lå utildækket i timevis, mens teknikere arbejdede på dødsstedet.

Blomster og spytklat
Det har siden nedskydningen vakt et væld af følelser, som måske er grunden til, at folk valfarter dertil. Da fortovet forleden var dækket med blomster til den dræbte, vakte det forargelse hos mange. Overraskelsen blev langt fra mindre, da hætteklædte mænd mandag eftermiddag foran snurrende kameraer mødte op og kastede blomsterne væk for i stedet af hænge en hilsen op.

Tirsdag eftermiddag var den pillet ned, mens en enlig buket roser med teksten ’Til din familie’ var blevet sat op ad muren.

På fortovet, hvor liget af Omar Abdel Hamid El-Hussein i timevis lå utildækket, lå til gengæld en stor spytklat.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Her ligger den mistænkte dræbt på jorden på Svanevej

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.