Dræbt midt i nytårsfesten: Her er ofrene for blodbadet i Istanbul

Ikke alle ofre er blevet identificeret efter massakren i Istanbul. Her er de foreløbige navngivne ofre

En søn græder ved sin afdøde fars kiste ved en cermoni 1. januar. (Foto: AA/ABACABerk Ozkan / Anadolu Agency)
En søn græder ved sin afdøde fars kiste ved en cermoni 1. januar. (Foto: AA/ABACABerk Ozkan / Anadolu Agency)

Det kostede 39 menneskeliv, da en gerningsmand nytårsaften gik amok med våben på en natklub i Istanbul. Blandt de dræbte er en politimand, flere vagter, en tjener og flere udenlandske studerende.

Mindst 24 af de 39 dræbte var udlændinge. Én person mangler stadig at blive identificeret. Sammenlagt kom de 39 døde fra 25 forskellige lande.

Udenrigsministeriet Borgerservice oplyser, at der ikke er nogen danskere blandt de omkomne.

Her kommer den foreløbige liste af ofre, som er blevet omtalt i forskellige tyrkiske og internationale medier med navn.

Elias Wardini
Den 26-årige libaneser var på ferie i Istanbul. Charbel Wardini bekræfter overfor AFP, at broren blev dræbt i angrebet:

- Jeg har mistet min bror til terrorisme, siger han.

Elias Wardini arbejdede som personlig træner, og arbejdspladsen Fitness Zone mindes den afdøde på Facebook.

'I dag Fitness Zone mistet et familiemedlem. RIP Elias Wardini. Du vil blive savnet. Vi elsker dig!'

Også hans forlovede har delt adskillige billeder af den dræbte på sin Facebook-profil.

 

Lian Nasser
Den israelske kvinde Lian Nasser fra Tira mistede livet, da hun sammen med tre venner fejrede nytår på Reina natklub. Det skriver det israelske medie Haaretz, som oplyser, at hun begraves i Israel mandag.

Mersinli Burak Yildiz
Den 21-årige politibetjent Mersinli Burak Yildiz var angiveligt en af de første, der blev skudt. Det fremgår af en mindeside på Facebook, at han kun havde været politibetjent i et år, da han blev dræbt.

Ayhan Arik
Den dræbtes søn blev efter det grusomme angreb fotograferet ved hans kiste pakket ind i det tyrkiske flag. Billedet blev hurtigt delt på flere internationale medier og blev dermed på mange måder et billede på den sorg som ramte befolkningen.

Sønnen i blåt siger endeligt farvel til sin far. (Foto: AA/ABACABerk Ozkan / Anadolu Agency)
Sønnen i blåt siger endeligt farvel til sin far. (Foto: AA/ABACABerk Ozkan / Anadolu Agency)

Kerim Aa
Den 23-årige var belgisk-tyrkisk fra Limbourg og på ferie i Istanbul med nogle venner for at fejre nytår.

- Vi ved stadig ikke, vhad der virkelig skete, siger borgmester Alain Yzermans ifølge Het Niewsblad.

- Chokket er naturligvis meget stort - for familien, men også for de mange mennesker, der kendte Kerim. Sammen med sin far arbejdede han hårdt i restauranten. Familien er omgængelig og meget søde mennesker, som er kendte i byen. Det er svært at forstå og tro, hvad der er sket. Vi kan kun dele vores medfølelsemed familien og fortælle dem, at vi er med dem i disse vanskelige tider, siger borgmesteren ifølge 7sur7.

Hatice Karcilar
Den kvindlige sikkerhedsvagt på natklubben blev ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu kun 29 år gammel. Hun efterlader en mand og en datter på tre år.

Se også: Terrorfrygt får danskerne til at droppe Tyrkiet

Mustafa Kaya
Ifølge Daily Mail er Kaya finansmand og mistede også livet den skæbnesvangre aften. Hans lig er transporteret til hans hjemegn i Kastamonu i det nordlige Tyrkiet.

Rita Sami
Ifølge Guardian er den 26-årige kvinde datter af en højtstående libanesisk forretningsmand. Sammen med den libanesiske bankmand Heykel Müsellim, blev hun meldt dræbt, da det tyrkiske udenrigsministerium offentliggjorde flere navne.

Mustafa Sezgin Seymen
Skulle ifølge tyrkiske Harberler 21. maj have været gift med sin forlovede, som han fejrede nytårsaften sammen med på Reina natklub. Seymen betegnes på sin Facebook-profil, der er blevet lavet om til et mindesmærke, som en mand med et stort hjerte.

Den forlovede Mesut Gürbüz mistede ligeledes livet på ferien til Tyrkiet.

Abis Rizvi
Bollywood-instruktør- og producer Abis Rizvi er ifølge The Times of India et af ofrene for terrorangrebet. Bollywood-skuespiller Raza Murad betegner drabet som et tab for filmindustrien.

Kaos og panik nytårsnat, hvor et terrorangreb mod en natklub kostede 39 mennesker livet. Foto: AP Terror - 2. jan. 2017 - kl. 13:55 Medie: Otte anholdt efter nytårsmassakre

Kenan Kutluk
Den 35-årige tyrkiske tjener arbejdede i natklubben og efterlader sig to børn og sin hustru, som ifølge Hürriyet sagde et tårevædet farvel og kyssede kisten tre gange, da hendes mand blev begravet i sin hjemby.

Yunus Gormek
Er ifølge VG.no fra Istanbul. Han er ifølge Daily Mail ansat som sikkerhedsvagt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere