Ekskone til formodet massemorder: Han var voldelig og slog mig

Omar Mateen var angiveligt så modbydelig over for sin kone, at parret kun nåede at være gift i få måneder

Ekskonen til 29-årige Omar Mateen, der menes at stå bag skyderiet mod en homonatklub i Orlando, står nu frem og fortæller, at han var voldelig og mentalt ustabil.

- Han var ikke en stabil person. Han slog mig. Han kunne komme hjem og så begynde at slå mig, fordi vasketøjet ikke var ordnet eller noget lignende, fortæller kvinden til Washington Post, der af hensyn til sin sikkerhed ikke vil stå frem med navn.

Hun fortæller, at parret mødte hinanden på en online datingside for otte år siden, og hun besluttede sig efterfølgende for at flytte til Florida, hvor han boede. Parret blev gift i 2009 og boede i en lejlighed, som Omar Mateens familie ejede.

- Han virkede som et normalt menneske, men han var meget privat, fortæller kvinden til den amerikanske avis.

Se også: Det ved vi om den formodede massemorder

Parret nåede kun at være gift i få måneder, men ifølge kvinden viste Omar Mateen ikke tegn på, at han var religiøs eller gik ind for radikaliseret islam.

Den pludselig skilsmisse skyldtes, at kvindens forældre slog alarm, da det gik op for dem, at deres svigersøn slog datteren. Ifølge kvinden hentede de hende i hjemmet i Florida, hvor hun var nødt til at efterlade alle sine ejendele.

Hun har ikke snakket med Omar Mateen siden på trods af, at han har prøvet at få kontakt til hende.

'Hadede homoseksuelle'

FBI efterforsker samtidig sagen som terrorisme og antydede også på et pressemøde, at Omar Mateen havde ekstreme, islamistiske holdninger. Men Omar Mateens far Mir Seddique tror ikke, at angrebet på homonatklubben bunder i en religiøs konflikt.

 

Se også: Far til formodet terrorist: Han var vred på homoseksuelle

Faderen mener i stedet, at hans søn hadede homoseksuelle.

- Vi var i centrum af Miami, folk spillede musik. Og han så to mænd kysse hinanden foran hans kone og barn, og han blev meget vred. De kyssede hinanden og rørte hinanden og han sagde: 'Se hvad de gør foran min søn,' fortæller Omar Mateens far til NBC News og fortsætter:

- Og så var vi på herretoilettet og så mænd kysse hinanden.

- Vi undskylder for det, der er sket. Vi vidste ikke, at han ville begå denne handling. Vi er i chok ligesom resten af landet, afslutter faren.

Det var en rørt Obama, der stod ved talerstolen for at tale om massakren i Orlando. Hør talen her 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere