Ekspert advarer: Islamisk Stats fald kan øge terrortruslen mod Europa

Hvis Islamisk Stat mister deres bastioner, går de under jorden og kan være endnu farligere for Europa, vurderer ekspert

Truslen fra Islamisk Stat bliver ikke nødvendigvis ikke mindre af, at terrorganisationen mister sine hovedbyer. (Foto: AP)
Truslen fra Islamisk Stat bliver ikke nødvendigvis ikke mindre af, at terrorganisationen mister sine hovedbyer. (Foto: AP)

Irakiske regeringsstyrker har belejret Falluja, hvor de med massive bombardementer forsøger at vriste den islamistiske højborg Falluja ud af terrororganisationens hænder.

Erobringen af Fallujah ses af mange internationale iagttagere, som det første skridt på vejen til at udrydde Islamisk Stat som territorial terror-organsiation.

Hvis Fallujah falder er vejen banet for en erobring af millionbyen Mosul i Irak. Ligeledes er den USA-ledede koalition i samarbejde med kurdiske styrker godt i gang med en storoffensiv mod den syriske by Raqqa, der betragtes som en af islamisternes absolutte hovedbyer.

Færdige som stat
Det kan i sidste ende betyde, at Islamisk Stats drøm om en stat bliver forpurret, men til gengæld kommer de ikke til at stoppe med at begå terror, vurderer Deniz Serinci, der blandt har skrevet bogen 'Terrorens Kalifat' om Islamisk Stat.

- Hvis Mosul, Falluja og Raqqa bliver befriet. er Islamisk Stat stort set færdige som stat. Men det vil ikke betyde, at de vil være færdige som terrororganisation, siger Deniz Serinci.

Se også: Irakiske styrker er gået ind i Falluja

- Er en statsløs terrororganisation farlig? Ja, det er den. al-Qaeda formåede at slå 3000 mennesker ihjel i New York uden at have en stat, fortsætter han.

Islamisk Stats fremtid i Falluja er stærkt truet. (Foto: AP)
Islamisk Stats fremtid i Falluja er stærkt truet. (Foto: AP)
 

Kan slå sig ned nær Europa
Hvis Islamisk Stat går under jorden, bliver de helt automatisk også sværere at få ram på.

- De vil gemme sig i Syrien og Irak i de områder, hvor der stadig er venligtsidende sunni-muslimer. Men hvad værre er, tyder det også på, at Islamisk Stat allerede er taget til Libyen, siger Deniz Serinci.

Se også: Tyrkisk militær bombarderer Islamisk Stat nær Aleppo

- Og så er der grund til bekymring. Libyen er kun 300 kilometer fra Italiens sydkyster, så de kommer meget tæt på vesten. Selvfølgelig vil IS være svækket, men man skal huske på, at det kun kræver en person at begå terror.

- Vil det betyde, at der kommer en øget terrorrisiko i Europa?

- Ja, det kan sagtens ske. De vil have endnu en grund til at hade os. Vi har ødelagt deres drøm om et kalifat. og samtidig skal de ikke koncentrere sig om at fastholde deres territorier.

- Men hvis Islamisk Stat mister deres geografiske områder, kan vel også omvendt betyde at færre danskere IS-sympatisører tilslutter sig dem?

- Det vil det helt sikkert. De kan ikke vide, hvor de nu skal tage hen. Det bliver godt for Danmark, at sympatisører ikke længere ved, hvor de skal tage hen, siger han og påpeger, at Danmark er det land, der udklækker næstflest IS-krigere i Europa målt på antallet af indbyggere.

Stor symbolværdi
Lige nu har irakiske sikkerhedsstyrker belejret Falluja. Byen har en stor symbolværdi for Islamisk Stat og ligger blot 50 kilometer fra Bagdad i den strategisk vigtige Anbar-provins.

- Byen er ekstrem vigtig. Når Falluja er på Islamisk Stats hænder påvirker det sikkerheden i Baghad og vejen til Syrien og Jordan, siger Deniz Serinci.

Ikke en kinamands chance
Islamist Stat har haft byen i et jerngreb siden januar 2014, hvor de erobrede byen efter blodige kampe over nytår. Men nu ser det ud til, at Islamisk Stats dage er talte i terrorhøjborgen.

- Når man tænker på, at alle kæmper mod IS, og at der ikke er nogle stater, som støtter dem, så tænker jeg umiddelbart, at de ikke har en kinamands chance, siger Deniz Serinci.

- De har alle odds i mod sig. Irakerne, shia-militser og USA sætter alle hårdt mod hårdt, så selvom de har holdt byen i så lang tid, er det meget svært at se, hvordan de skal holde byen denne gang, siger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen