Ekspert: IS laver PR-stunt på massemorder

Islamisk Stat vil tage ansvaret for alle angreb, hvis det kan styrke deres omdømme, lyder det fra terror-ekspert

Terrorekspert Deniz Serinci snakker om radikalisering af unge mennesker. Hør med her

Det eneste terrorangreb, hvor Islamisk Stat har haft den mindste indblanding, var under angrebene i Paris tilbage i november måned.

Sådan lyder ordene fra Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef og nu terror-ekspert, der mener, at terror-organisationen pynter sig med lånte fejr, når de tager æren for angreb som massakren i Orlando og mandagens to drab i Paris.

- De benytter enhver lejlighed til at kreditere sig selv for hvilken som helst terrorhandling overalt på jorden. Det er alt for nemt for dem, for i øjeblikket gerningsmanden er afgået ved døden, kan han hverken be- eller afkræfte deres påstande, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen til Ekstra Bladet.

Se også: Obama: Ingen beviser på at ekstremister styrede drab

Omar Mateen, der dræbte 49 personer i Orlando, svor angiveligt troskab til Islamisk Stat, da han ringede til alarmcentralen. Senere har Obama dog offentliggjort, at intet tyder på, at Omar Mateen har haft forbindelse til terror-organisationen.

Men ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er det ligegyldigt, om gerningsmanden er rablende sindssyg, eller om han i virkeligheden bakker op om Islamisk Stat. Så længe personen råber Allahu Akbar, hijacker Islamisk Stat ham som deres budbringer. Og så længe de små soldater laver deres arbejde, vil Islamisk Stat til hver en tid stå klar til at tage ansvaret.

- De vil gøre alt for at puste deres eget potentiale op. Vi skal være helt bevidste om, at de er dygtige propagandister. De er dygtige til psykologisk krigsførelse. Mange af dem er jo uddannet ved vestlige efterretningstjenester.

Omar Mateen er manden, der dræbte 49 personer og sårede 53 under et skyderi i Orlando (Foto: Myspace.com). Terror - 14. jun. 2016 - kl. 11:25 Ekspert: Massemorder radikaliserede sig selv på internettet

Vesten hopper med på legen
Islamisk Stat vil gøre alt for at tegne billedet af, at de har fingeren på pulsen, hvor end man bevæger sig rundt i verden.

Men ifølge Hans Jørgen Bonnichsen står terror-organisationen bag de færreste af angrebene.

- Islamisk Stat har på visse områder en indflydelse på nogle unge, ubefæstede sjæle rundt i verden. Men at sige, at det er en organisation, der sidder som en edderkop i sit spind og styrer alt, hvad der foregår i verden, er ikke korrekt.

112 - 14. jun. 2016 - kl. 07:31 Islamisk Stat: Vi står bag politiangreb nær Paris

Og spørger man terror-eksperten, spiller Vesten en stor rolle, når et angreb bliver kategoriseret som terror.

- Vi har en tendens til at døbe alt som terror. Vi så senest i Paris, at en politibetjent og hans hustru blev dræbt, og øjeblikkeligt blev det stemplet som terror. Vi er alt, alt for hurtige og tænker ikke på, at vi er med til at styrke dem, fastslår han og fortsætter:

- Vi er med til at glorificere dem og realiteten er, at de bare er en bande usle kriminelle. Men i stedet fremtræder de som hellige krigere og som martyrer, der kan frelse den her verden.

Hans Jørgen Bonnichsen mener dermed, at Vesten er med til at give terror-organisationen den omtale, som de lige præcis søger.

- Jeg udelukker ikke, at det kan være en mulighed, at det er terror. Men vi er lynhurtige til at påstå det, og dermed giver vi Islamisk Stat en pondus, som de slet ikke har fortjent. Det gavner vi dem, hver eneste gang vi hopper med på bølgen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere