Ekstra Bladet i Bruxelles: Her lavede terroristerne bomberne

Taxachauffør hentede terrorister ved lejlighed i Schaerbeek i det nordøstlige Bruxelles og kørte ganske uvidende deres bomber til lufthavnen

Få en opdatering fra Ekstra Bladets rapportere ved lejligheden her

BRUXELLES, BELGIEN (Ekstra Bladet): På øverste etage i fem etager høj bygning på Rue Max Roos i Bruxelles-bydelen Schaerbeek lavede to terrorbrødre de bomber, som tirsdag morgen blev detoneret i lufthavnen og ved metrostationen Maelbeek i EU-kvarteret i Bruxelles.

I bygningen her - i en lejlighed øverst oppe - forberedte terrorister de to angreb, som tirsdag kostede 31 mennesker livet og sårede 271. (Foto: Jakob Jørgensen)
I bygningen her - i en lejlighed øverst oppe - forberedte terrorister de to angreb, som tirsdag kostede 31 mennesker livet og sårede 271. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Det var en taxachauffør, der ledte politiet på sporet af lejligheden, hvor han tidligere på morgenen havde hentet mændene og kørt dem i lufthavnen.

Billedet her er taget af Ekstra Bladets fotograf i Bruxelles (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 23. mar. 2016 - kl. 13:27 Belgiske myndigheder: Terrorister på fri fod

Chaufføren mærkede sig ved, at han ikke måtte hjælpe med deres bagage, som det har vist sig indeholdt de bomber, som kostede mindst 10 mennesker livet og sårede adskillige i lufthavnen alene.

I lejligheden fandt politiet efterfølgende flere eksplosiver og søm, som også blev brugt til de bomber, der blev detoneret i lufthavnen - og flere lejligheder på den lille gade blev dagen igennem ransaget af politiets efterforskere.

Brandon Martinez har efter alt at dømme mistet en af sine bedste venner under tirsdagens terrorangreb. (Foto: Jakob Jørgensen) Terror - 23. mar. 2016 - kl. 10:07 Brandons ven blev dræbt i Bruxelles-metro: Jeg ringer og ringer, men får intet svar

Ekstra Bladet har onsdag besøgt området, som af flere beskrives som værende et helt almindeligt, stille og roligt område. Politiets afspærringer er ophævet og er i stedet erstattet af en horde af pressefolk.

- Det normalt er et helt almindeligt, roligt område, hvor folk går på arbejde og er rare mod hinanden, siger Joke Thuy, hvis kæreste bor lidt længere nede af gaden. Hun var på vej fra hans lejlighed til sin skole inde i centrum af byen, men blev hjemme, da nyheden om bomberne spredte sig.

Joke Thuy var i Rue Max Roos hele tirsdag, hvor politiet ransagede flere lejligheder. I den ene fandt de eksplosiver tilhørende de formodede Bruxelles-terrorister. (Foto: Jakob Jørgensen)
Joke Thuy var i Rue Max Roos hele tirsdag, hvor politiet ransagede flere lejligheder. I den ene fandt de eksplosiver tilhørende de formodede Bruxelles-terrorister. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

- Kort efter var gaden afspærret og proppet med politi. Det var meget chokerende og er ikke helt sunket ind endnu - for sådan er her ikke normalt, siger hun til Ekstra Bladet.

Joke Thuy, som er 25 år og flamsk, har aldrig bemærket de tre mænd, der menes at stå bag terrorangrebet, i gaden og kender dem ikke.

- Men jeg er da sikkert gået forbi dem, siger hun.

Se også: Medie tog fejl: Mistænkt bombemand stadig på fri fod

Samme melding kommer fra Abdel  El-Haldjaoui, en ung belgisk mand som bor et par bygninger fra den, terroristerne lavede deres bomber i.

- Det er meget trist, siger han og tilføjer:

- Vi har ikke haft sådan problemer her før.

Det bakker flere af de folk, Ekstra Bladet har talt med, op omkring. Og stemningen i området er heller ikke som i for eksempel Molenbeek, 'Europas terrorrede', hvor uvedkommende - herunder journalister - risikerer at blive jaget væk med stenkast.

- Sådan noget sker ikke her, siger en chokeret nabo til terrorreden, hvor politiet fandt blandt andet ekplosiver og søm. Abdel El-Haldjaoui bor tæt ved den lejlighed, politiet ransagede tirsdag. (Foto: Jakob Jørgensen)
- Sådan noget sker ikke her, siger en chokeret nabo til terrorreden, hvor politiet fandt blandt andet ekplosiver og søm. Abdel El-Haldjaoui bor tæt ved den lejlighed, politiet ransagede tirsdag. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Tvært imod virker området, der har en stor population af muslimer, roligt og hyggeligt med små butikker og skolebørn i gaderne.

Terrorangrebet tirsdag har foreløbigt kostet 31 mennesker livet og såret 271, oplyser den belgiske anklagemyndighed. Flere er kritisk såret, og dødstallet kan derfor stige.

Angrebene fandt sted først i lufthavnen omkring klokken 8 og dernæst - lidt mere end en time senere - i en metro ved Maelbeek tæt ved Europa-Kommissionens hovedsæde.

Foto: Bestimage 112 - 23. mar. 2016 - kl. 13:24 Gravid svensker blandt terrorofre

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere