Ekstra Bladet i London: I chok efter angreb - Nu er vi rigtig bange

Det er vanskeligt at leve videre som før. Sådan har flere briter det, efter England på blot to uger er blevet ramt af terror af to omgange

Politiet stormer en bar for at redde gæsterne, mens en anden gemte sig i en skraldespand. Hør og se de dramatiske beretninger fra det uhyggelige angreb. Video: AP, redigering: Peter Boier

LONDON (Ekstra Bladet): Hun løfter en kleenex op til øjnene og tørrer dem. Hun klemmer sin mands hånd hårdt. Ægteparret Alfonso og Nancy Ceron står ikke langt fra det sted, hvor tre mænd lørdag aften udførte et grusomt terrorangreb.

Først kørte de ind i en gruppe mennesker på London Bridge, og efterfølgende stak de tilfældige forbipasserende ned med kniv i området Borough Market, hvor folk var ude for at se fodbold og more sig en lørdag aften.

Indtil videre er syv mennesker blevet dræbt og 48 er blevet såret i forbindelse med angrebet.

– Nu er jeg for alvor bange. Jeg ved ikke, hvor længe vi kan klare det her. Det er så skræmmende, og hvis jeg havde været her i går (lørdag red.), da de gik amok, så er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde havde forladt min lejlighed igen, siger den colombianske Alfonso, der har boet i London i 29 år, til Ekstra Bladet.

Og hans hustru er fuldstændig enig.

– Det skete for tre måneder siden ved Westminster, det skete i Manchester for bare to uger siden. Hver gang jeg går ud af døren, kigger jeg mig over skulderen for at se, om der er nogle, der opfører sig mistænkeligt. Jeg har aldrig været mere bange og chokeret, end jeg er nu.

Byen er lammet
Der ligger stadig førstehjælpsudstyr i gaderne som vidne på, at England lørdag aften blev ramt af endnu et terrorangreb. Den pulserende by, der normalt summer af liv – også på en søndag, ligger øde hen.

De mennesker, der har bevæget sig ud på gaderne, hvisker til hinanden, imens de kigger ind over politiafspærring på det ellers hyggelige område, der normalt er fyldt med både lokale og turister.

– Jeg var der lørdag morgen. Det er der, at jeg køber mine dagligvarer, drikker mine øl og hygger mig med mine venner. Jeg er meget bevidst om terror, når jeg bruger offentlige transportmidler. Men jeg tror ikke, at vi kan bekæmpe det her, siger den 31-årige Liam til Ekstra Bladet. Han står sammen med sine forældre, som lørdag frygtede, at deres søn var blandt de sårede.

Artiklen fortsætter under billedet...

31-årige Liam var på Borough Market lørdag morgen. Foto: Anthon Unger
31-årige Liam var på Borough Market lørdag morgen. Foto: Anthon Unger
 

– Jeg fik et hav af sms’er fra dem. Men heldigvis var jeg slet ikke i nærheden, men de blev alligevel bekymret. Men det rammer også meget hårdt denne her gang. Vi kan vi nok ikke bekæmpe det her, det må vi bare indse, siger han og sukker.

Godt vi skal hjem til Thy
Området nær London Bridge var i går totalt afspærret. Gadehjørnerne bevogtes af bevæbnede betjente, som sørger for, at ingen nærmer sig gerningsstedet.

– Det er meget ubehageligt. Vi var faktisk i tvivl, om vi ville tage ind til byen i dag (søndag red.). Men vi besluttede at gøre det. Vi vidste godt, at det kunne ske, men det er kommet meget tæt på, siger den danske turist Hanne Toft, da Ekstra Bladet møder hende på gaden sammen med sin mand og et vennepar.

Artiklen fortsætter under billedet...

Danske Arne og Hanne Toft samt Heidi og Ole Nielsen var i London, da angrebet skete. Foto: Anthon Unger
Danske Arne og Hanne Toft samt Heidi og Ole Nielsen var i London, da angrebet skete. Foto: Anthon Unger
 

De har været i byen siden torsdag i sidste uge og vidste straks, at der var noget alvorligt galt, da de hørte udrykningerne og så sirenerne lørdag aften, efter de havde set musicalen ’Les Misérable’.

– Først tænkte jeg, at der måtte være sket en stor ulykke. Men da jeg så ambulancerne holde i kø foran hospitalet, tænkte jeg, at det var terror, supplerer hendes mand Arne Toft.

Parret blev kimet ned af deres familier efter angrebet, som var meget bekymrede, og ville vide om de var okay.

– Jeg bryder mig virkeligt ikke om at tage undergrunden efter alt det her terror. Jeg kunne godt frygte, at det skete der. Men den her oplevelse skal ikke ødelægge vores tur. Det skal terroristerne ikke have lov til – men nu glæder jeg mig til, at jeg skal hjem til Thy, siger hun.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: LIVE! Terror i London: Syv dræbt

Se også: 22-årig studerende så folk løbe væk fra broen: Politiet skreg 'skynd jer væk'

Se også: Terrorister overfaldt Candice: - Jeg er okay, røvhullet stak mig i halsen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere