Ekstra Bladet i Orlando: Her boede USA's værste massemorder med familien

Nabo til massemorderen Omar Mateen er dybt chokeret, fortæller hun, da Ekstra Bladet besøger Woodland Condominium

Ekstra Bladet har besøgt det kvarter, hvor massemorderen Omar Mateen boede. Se med her

FORT PIERCE, FLORIDA (Ekstra Bladet): I lejlighed 107 i Woodland Condominium boede manden, der ifølge politiet er ansvarlig for det værste masseskyderi USA's historie.

Omar Mateen, der dræbte 49 mennesker i homo-klubben Pulse i Orlando, havde boet i det grå boligkompleks siden 2011, men han har ikke gjort et stort indtryk på sine naboer.

Ekstra Bladet har talt med flere beboere ved boligkomplekset, men ingen kender tilsyneladende den 29-årige mand, der selv blev dræbt i en skudveksling med politiet.

- Jeg har aldrig set ham. Folk holder sig meget for sig selv, siger Miriam Sanchez, der bor med sin familie på den anden side af vejen.

- Det er vanvittigt, men man kan åbenbart aldrig vide, hvad det er for en person, der bor ved siden af, siger hun til Ekstra Bladet og tilføjer.

- Jeg er chokeret, dybt chokeret. Vi føler os meget utrygge.

Miriam Sanchez med sønnen Jonathan foran Woodland Condominium i Fort Pierce, Florida, hvor Omar Mateen boede. (Foto: Mikkel Selin)
Miriam Sanchez med sønnen Jonathan foran Woodland Condominium i Fort Pierce, Florida, hvor Omar Mateen boede. (Foto: Mikkel Selin)

Woodland Condominium ligger i Fort Pierce to timer syd for Orlando, hvor masseskyderiet fandt sted. (Foto: Mikkel Selin)
Woodland Condominium ligger i Fort Pierce to timer syd for Orlando, hvor masseskyderiet fandt sted. (Foto: Mikkel Selin)
 

Politiet patruljerer området. (Foto: Mikkel Selin)
Politiet patruljerer området. (Foto: Mikkel Selin)

Bombe-frygt
Da det amerikanske forbundspoliti, FBI, i timerne efter massakren ville ransage Omar Mateens lejlighed, blev alle beboere evakueret.

Myndighederne frygtede, at Mateen kunne have befæstet sin lejlighed med sprængstoffer. Først da politiets sprængstofeksperter havde undersøgt lejligheden, kunne folk vende hjem.

Politiet bevogter i øjeblikket boligkomplekset og har forbudt pressen adgang. Medierne har derfor taget opstilling på gaden uden for indkørslen til boligkomplekset.

Skræmte beboere
En mand, der kommer ud fra Woodland Condominium, fortæller Ekstra Bladet, at beboerne er skræmte. Hans kæreste har sagt, at hun ønsker at flytte.

- Det har været nogle vanvittige døgn, siger manden, der kun ønsker at oplyse, at han hedder Travis.

Han siger nej til at blive filmet og få sit ansigt fotograferet.

- Det her er ikke en sag, som jeg ønsker at blive sat i forbindelse med, siger han til Ekstra Bladet.

Travis ønsker ikke at står frem med sit fulde navn og ansigt. Han fortæller, at beboerne er bange. (Foto: Mikkel Selin)
Travis ønsker ikke at står frem med sit fulde navn og ansigt. Han fortæller, at beboerne er bange. (Foto: Mikkel Selin)

(Foto: Mikkel Selin)
(Foto: Mikkel Selin)

Terror - 14. jun. 2016 - kl. 19:06 Uhyggelig video: Kvinde snapchattede før sin død

29-årige Omar Mateen skal have delt lejligheden med sin kone, Noor Zahi Salman, og parrets treårige søn.

FBI-agenter har afhørt konen siden massakren på natklubben, da hun muligvis havde kendskab til mandens planer uden at slå alarm til myndighederne.

Nu risikerer hun ifølge amerikanske medier at blive sigtet for medvirken til drab på 49 mennesker og drabsforsøg på 53 personer.

Disney-parken
Noor Zahi Salman skal desuden have fortalt efterforskerne, at hun kørte ægtemanden rundt til forskellige steder, som han overvejede at angribe.

Blandt mulighederne var angiveligt Disneys forlystelsespark i Florida. Hun skal også have besøgt natklubben Pulse sammen med Mateen.

Hun har angiveligt fortalt, at hun var til stede, da Omar Mateen købte våbnene, der blev brugt i massakren. Hun skal dog have forsøgt at tale sin mand fra at føre sine planer ud i livet, skriver Reuters.

Muhammed Zakaria Khan, der er formand for Nusrat Djahan Moskéen i Hvidovre, mener, at homoseksualitet er en sygdom, der kan kureres af lægen. (Foto: Peter Mydske) Samfund - 14. jun. 2016 - kl. 18:52 Dansk imam efter Orlando-massakre: Lægen kan kurere homoseksualitet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere