Én dræbt og flere såret i selvmordsangreb i tyrkisk millionby

En kvindelig selvmordsbomber har udløst død og ødelæggelse i millionbyen Bursa i Tyrkiet.

En voldsom eksplosion har onsdag rystet byen Bursa i det nordvestlige Tyrkiet, hvor mindst en person er omkommet. Adskillige er såret, rapporterer CNN Türk.

Det tyrkiske nyhedsbureauet Dogan skriver, at eksplosionen skyldes en kvindelig selvmordsbomber.

En journalist fra Dogan fortæller til CNN Türk, at han har set en dræbt og mindst ti sårede.

Både ambulancer og bombeeksperter er på stedet ifølge flere nationale tv-kanaler.

Tv-kanalen TRT rapporterede tidligere onsdag, at eksplosionen var relateret til naturgas, men den oplysning er ikke bekræftet.

Der bor omkring tre millioner mennesker i Bursa, der ligger syd for Istanbul.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere