Eneste overlevende fra Paris-angreb: Nu skal Abdeslam stilles for en dommer

Efter udleveringen til Frankrig skal den formodede terrorist Salah Abdeslam for en dommer fredag

26-årige Salah Abdeslam skal til høring i Paris og udspørges om sin rolle i angrebene 13. november sidste år. (POLITIFOTO)
26-årige Salah Abdeslam skal til høring i Paris og udspørges om sin rolle i angrebene 13. november sidste år. (POLITIFOTO)

I adskillige måneder var politi og efterretningstjenester i særligt Frankrig og Belgien i højeste gear i eftersøgningen af Salah Abdeslam, som menes at være den eneste overlevende terrorist fra angrebet i Paris 13. november sidste år, hvor 130 mennesker blev dræbt.

18. marts sluttede menneskejagten dog langt om længe, da Abdeslam blev anholdt under en større politiaktion i Bruxelles.

Se også: Abdeslam sigtes for drab og eksplosiver efter Paris-angreb

Efter i længere tid at have befundet sig i de belgiske myndigheders varetægt til indtil flere afhøringer, blev den 26-årige belgisk-fødte franskmand udleveret til Frankrig i sluitningen af april. Her skal han retsforfølges for sin rolle i de rystende angreb i Paris, hvor han angiveligt skulle have sprunget sig selv i luften foran Stade de France - en handling han dog af uvisse årsager ikke gennemførte, og i stedet flygtede han ud af byen.

Fredag skal den formodede IS-terrorist så stilles for en dommer i Paris.

Ifølge Europe1 sker det i en retsbygning i Paris på trods af den store sikkerhedsrisiko, der er ved det, selvom han til daglig sidder i Fleury-Merogis-fængslet i forstad syd for Paris.

Risikabel flytning

Når Salah Abdeslam skal transporteres fra det fængsel, hvor han fortsat sidder tilbageholdt, til retsbygningen, foregår det med en høj grad af sikkerhed.

Da han blev udleveret fra Belgien til Frankrig foregik det i luften om natten, hvor han blev eskorteret af en helikopter fyldt med elitesoldater.

Transporten fra Belgien til Frankrig blev dengang holdt fuldstændig hemmeligt, og først bagefter kom informationerne om de praktiske detaljer fra udleveringen frem til offentligheden.

I forbindelse med fredagens høring vil det ifølge Europe1 ikke være muligt at gennemføre fangetransporten med samme grad af diskretion, fordi det foregår i Paris, men der vil være skarp overvågning under transporten.

Det franske medier skriver, at der skal intet mindre end seks juridiske dommere til at udspørge Abdeslam om angrebene 13. november.

Terror - 26. apr. 2016 - kl. 11:42 Voldsom video: Her sprænger Paris-bomber sig selv i luften

'Klog som et askebæger'
Og man kan godt forvente, at Abdeslam har i sinde at svare på dommernes spørgsmål, lyder det fra hans forsvarsadvokat, Frank Berton ifølge CNN.

- Forsvaret vil selvfølgelig bygge på at forklare tingene, især hans ret hurtige radikalisering, hans handlinger, hvad der skete lige før Bataclan-angrebet og hvad der skete ved Stade de France, siger advokaten.

Advokaten fremhæver, at Abdeslam skal dømmes for 'hvad han gjorde, og ikke for hvad han ikke gjorde'.

- Han skal dømmes for det, han gjorde, og ikke det, han repræsenterer som den sidste overlevende. Han skal ikke bære byrden for handlinger, der ikke er hans egne, lyder det fra advokaten.

Se også: Belgisk politi droppede terrorsag af mangel på penge

Abdeslams advokat i Belgien har i forbindelse med forsvaret for der - hvor han også kan se frem til retsforfølgelse - forsøgt at underspille Abdeslams rolle ved at beskrive ham som 'en undersåt mere end en leder', og at han er 'lige så klog som et tomt askebæger'.

For udmattet til retsmøde
Abdeslam var også i slutningen af april stillet for en dommer, men der ønskede han ikke at kommentere sigtelserne imod ham, fordi han ifølge ham selv var for udmattet efter udleveringen fra Belgien.

Terror - 21. apr. 2016 - kl. 14:51 Mistænkt for Paris-angreb sigtes for drabsforsøg i Belgien

Derfor står han fredag over for en ny høring, hvor han får mulighed for at give sin version af sagen.

Der er dog endnu ikke tale om selve retssagen imod den formodede terrorist, og der er endnu ikke sat nogen dato for en sådan.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere