Erik var i Krudttønden: Sådan flygtede jeg fra skuddene

Billedkunstner Erik K. Christensen var til foredrag i Krudttønden 14. februar sidste år, da terror ramte Danmark

Erik K. Christensen, som var til stede i Krudttønden 14. februar 2015, har ikke været tilbage i snart et år. Ekstra Bladet tog med ham tilbage til det sted, hvor han for et år siden kom skræmmende tæt på en terrorist. (Video: Philip Davali)

Erik K. Christensen undrer sig stadig over sin reaktion, da han 14. februar sidste år hørte skud mod Krudttøndens ruder under et foredrag om ytringsfrihed. Han kastede sig ned på gulvet og var hurtigt overbevist om, at de nu var under terrorangreb.

- Jeg ved ikke hvorfor, jeg reagerede, som jeg gjorde. Måske har jeg set det på film, men man rager i hvert fald ikke op, når man ligger der, fortæller han om episoden.

Se Erik K. Christensen fortælle om de frygtelige minutter, og hvordan han slap ud af Krudttønden.

Løb mod bagindgangen
Erik K. Christensen er vant til at gå til møder og foredrag af samme karakter, som det Omar El-Hussein gik til angreb på for et år siden. Han beskriver stemningen op til angrebet som god og varm.

Finn Nørgaard blev 55 år. Han døde i forsøget på at standse en terrorist. (Pr-foto) Terror - 8. feb. 2016 - kl. 08:56 Historie-professor: Løkke prøver at slette Finn Nørgaard fra historien

- Selvom det blot var 14 dage siden, at terrorister havde skudt og dræbt på Charlie Hebdo-redaktionen i Paris, var stemningen varm, og vi grinede endda undervejs, siger Erik, der også så det som en sædvanlig procedure, at der var politi tilstede, som kropsvisiterede alle ankomne til arrangementet. 

Netop på grund af de tragiske hændelser i Paris præcis 14 dage forinden var vagter og politi i forvejen til stede ved Krudttønden. Debatmødet var arrangeret af Lars Vilks Komiteen under overskriften 'Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed'.

Krimi Øjenvidnets dramatiske beretning: Sådan blev Finn likvideret

Erik fortæller til Ekstra Bladet, at han efter tre høje brag var klar over, at der var tale om skud.

Da skuddene hørte op, løb Erik med et par andre af de besøgende ud gennem bagindgangen ved køkkenet for enden af foredragssalen. Her kunne de omkring hjørnet få et indtryk af sagens alvor, da de var førstehåndsvidner til det ene terroroffer 55-årige Finn Nørgaards kamp for sit liv.

Se Erik k. Christensen fortælle om det forfærdelige syn, der mødte ham om hjørnet, da han forsøgte at flygte fra Krudttønden i klippet ovenfor.

Terror - 8. feb. 2016 - kl. 20:04 Finns Nørgaards ven: Vi skal være bedre til at fejre vores helte

Se også: Dan Uzans far: Finn er en lige så stor helt som min søn

Ytringsfriheden i første række
Som kunstner ser Erik K. Christensen ytringsfriheden som en fundemental del af sit liv og sit virke.

- Det er simpelthen det ene ben af kunsten, og vi kan ikke undvære den, fortæller han og forklarer samtidig, at han af samme grund ikke er blevet væk fra lignende arrangementer.

Erik reagerede i sin tid på begivenhederne omkring sig ved at gribe sin skitseblok og sin pen. I løbet af eftermiddagen på Krudttønden og senere på politistationen i Bellahøj fik han færdiggjort værket 'Kravler for Livet'.

('Kravler for Livet' - Tegning: Erik K. Christensen)
('Kravler for Livet' - Tegning: Erik K. Christensen)

Ekstra Bladet har tidligere talt med filminstruktøren Finn Nørgaards gode ven og stifter af Finn Nørgaard Foreningen, der op til årsdagen har savnet større offentlig tak og hæder af Finns heltegerninger. (Video: Philip Davali)

Årsdagen for terrorangrebet

Ekstra Bladet følger dagens begivenheder tæt, når det søndag er årsdagen for terrorangrebet ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

- Klokken 11.00 vil statsminister Lars Løkke Rasmussen og overborgmester Frank Jensen lægge en mindekrans foran Krudttønden på Østerbro, hvor Finn Nørgaard mistede livet.

- 11.30 vil de ligeledes lægge en krans ved synagogen i Krystalgade.

- Klokken 13.00 vil der på Christiansborg være et arrangement til ære for de to ofre, Dan Uzan og Finn Nørgaard. Herfra transmitterer Ekstra Bladet taler og interviews med gæster.

- Klokken 17.00 starter et optog langs en kæde af fakler tændt af københavnerne fra Krudttønden hele vejen langs Dosseringen, over Dronning Louises Bro, Israels Plads og videre ind til Krystalgade og Københavns Synagoge.

- Lysene og gåturen er arrangeret af Finn Nørgaard Foreningen, Dan Uzan Fonden og Det Jødiske Samfund.

- Undevejs på ruten vil familie og venner af ofrene også tænde lys. Derudover vil Københavns Kommune slukke for gadebelysningen ved Dosseringen mellem klokken 18 og 21, så de levende lys står alene.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere