Far til terror-mistænkt: Jeg forsøgte at omvende ham

Faren til den formodede gerningsmand bag angreb på et julemarked i Frankrig står frem i et tv-interview

Fransk politi skuddræber formodet terrorist bag Strasbourg-angreb og applauderes af tilstedeværende civile. Video: AP/BFM TV

Faren til den formodede gerningsmand bag tirsdagens angreb i Frankrig siger i et interview, at han forsøgte at omvende sin søn til ikke at følge Islamisk Stat.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

- Han sagde eksempelvis, at Islamisk Stat kæmpede en retfærdig sag, fortæller faren, Abdelkrim Chekatt, til tv-kanalen France 2.

- Jeg svarede: Glem Islamisk Stat, jeg lytter ikke til dem. Har du ikke set, hvilke grusomheder de begår?

Fire mennesker mistede livet, og adskillige blev såret i et angreb i Strasbourg tirsdag aften. 29-årige Cherif Chekatt menes at stå bag.

Billede fra politiets søgen på gerningsmanden. Foto: Sebastien Bozon
Billede fra politiets søgen på gerningsmanden. Foto: Sebastien Bozon
 

Angrebet skete nær byens julemarked, der er det største i Frankrig. Her skal Chekatt have været bevæbnet med et skydevåben og en kniv.

Islamisk Stat har på Twitter taget skylden for angrebet. Her hedder det, at det var en af organisationens "soldater", der stod bag.

Se også: Forældre og brødre er løsladt efter Strasbourg-angreb

Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner, kalder det for en "opportunistisk" og løgnagtig påstand.

Torsdag blev Cherif Chekatts to brødre samt forældre anholdt. De er dog alle blevet løsladt igen.

Abdelkrim Chekatt siger til France 2, at han sidst så sønnen tre dage før angrebet, men at han ikke kunne komme i kontakt med ham, da han var på flugt fra politiet.

 

- Hvis han havde fortalt mig om planerne, havde jeg fortalt det til politiet. Og så havde han ikke dræbt nogen og var ikke selv død, siger Chekatt.

Den afdøde hovedmistænkte var dømt 27 gange. Første dom faldt, da han var 13 år, og de kriminelle handlinger rummede alt fra tyveri til vold.

Cherif Chekatt Foto: Politifoto 112 - 13. dec. 2018 - kl. 21:29 Den mistænkte fra Strasbourg-terror er skudt og dræbt

Han var både dømt i Frankrig, Tyskland, Schweiz og Luxembourg.

Chekatt blev tilføjet en liste over mulige ekstremister, da han sad fængslet i Frankrig i 2015. Begrundelsen var, at han "praktiserede en radikal form for religion". Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet er steget til fem. Det skriver Le Monde.

OVERBLIK: Sådan forløb angrebet i Strasbourg

Tre mennesker er døde, og 13 andre er såret, efter at den 29-årige Cherif Chekatt tirsdag aften åbnede ild på et julemarked i Strasbourg. Torsdag aften blev den mistænkte skudt og dræbt af politiet.

Her er, hvad vi ved om angrebet:

* Tirsdag omkring klokken 19.50 åbner en mand ild nær Place Kléber, hvor julemarkedet Christkindelsmärik bliver holdt.

* Herefter løber han ned ad den lille, smalle gade Rue des Orfèvres, der er fyldt med butikker og caféer. Her åbner han ild, ligesom han når at åbne ild på den nærtliggende Rue des Grandes-Arcades, før han flygter over broen Pont du Corbeau.

* I alt varer skyderiet i omkring ti minutter og finder sted på tværs af flere gader. I denne periode hører flere vidner gerningsmanden råbe "Allahu Akbar" (Gud er stor, red.). Andre vidner fortæller, at han også forsøger at angribe folk med en kniv.

* Gerningsmanden møder en soldaterpatrulje under sin flugt, og der finder en skudveksling sted. En soldat bliver ramt af skud i hånden, mens gerningsmanden bliver skudt i armen.

* En 45-årig thailandsk turist bliver ramt af skud i hovedet foran en restaurant og afgår ved døden.

* Gerningsmanden flygter i en taxa i retning mod bydelen Neudorf og krydset Place de l'Étoile.

* Taxachaufføren har siden fortalt politiet, at den mistænkte pralede med, at han havde dræbt folk, og at han havde en granat derhjemme.

* Natten til onsdag bliver 350 sikkerhedsstyrker og flere helikoptere sat ind i jagten på gerningsmanden. Onsdag tilføres eftersøgningen yderligere 500 soldater.

* Efter to dages menneskejagt bliver den mistænkte skudt og dræbt af politiet i Neudorf torsdag aften.

* Siden tirsdag havde han angiveligt gemt sig på et lager i Plaine-des-Bouchers i kvarteret Meinau ikke langt fra bydelen Neudorf.

Kilder: The Guardian, France 24, France Info.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere