Fem anholdt for terrorplaner mod Skandinavien

En svensk mand er blandt fem personer, som er pågrebet i Bosnien for at planlægge et terrorangreb i et skandinavisk land, skriver nyhedsbureauerne NTB og AP

(Foto: SIPA)
(Foto: SIPA)

Ved du noget. Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (Alm. takst)

En svensk mand er blandt fem personer der er anholdte i en anti-terror aktion i Bosnien fredag eftermiddag.

De fire øvrige personer bosniske statsborgere.

I følge nyhedsbureauet AP er de fem anholdt for at planlægge et angreb på et endnu uspecificeret skandinavisk land.

Anholdt i flere omgange

Bureauet rapportere, at tre af de fem mistænkte blev anholdt ved den bosniske grænse, da de forsøgte at forlade landet. De to sidste skulle angiveligt være anholdt i Sarajevo.

I følge det bosniske sikkerhedspoliti SIPA, der også foretog anholdelserne, var de tre mænd ved grænsen desuden i besiddelse af flere sprængladninger ved anholdelsen.

– Vi har arresteret fem personer mistænkt for terrorhandlinger. En af dem er en svensk statsborger i 50'erne, siger Kristina Jozic, talskvinde for det bosniske politiet, ifølge SVT.

Det bosniske medie federalna.ba skriver, at den anholdte svensker skulle være en 53-årig mand med arabisk baggrund, disse oplysninger er endnu ikke bekræftet af politiet.

Internationalt samarbejde

Anholdelserne er sket som led i et samarbejde mellem bosnisk, svensk og hollandsk politi under kodenavnet 'Benelux'.

Ifølge SIPA er sprængladningerne lavet på bestilling af personer fra et skandinavisk land og flere lokale medier skriver i den forbindelse at målet angiveligt skulle være Sverige.

I løbet af dagen har bosnisk politi ransaget to adresser i Sarajevo.

PET: Intet kendskab til terrorplaner

Hos PET mener man ikke, der er nogen grund til at tro, det skandinaviske land sprængladningerne var på vej til skulle være Danmark.

- Vi har ikke kendskab til nogen konkrete terrorplaner mod Danmark i relation til den her sag, oplyser PETs pressevagt til Ekstra Bladet fredag aften.

PET oplyser dog, at trusselsniveauet fortsat er alvorligt.

- I forhold til den seneste vurdering fra december er det fortsat vores vurdering, at der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark, oplyser pressevagten.

Svensk politi afviser terror

Svensk politi tvivl dog på, at bomberne skulle bruges til terror i landet. I stedet peger pressesekretær ved svensk politi, Andreas Fahlén på, at bomberne skulle bruges i forbindelse med bandeopgør i Sydsverige.

Det siger han til svenske Expressen.

- Der er intet, der tyder på, at det er terrorrelateret. Det handler om banderelateret kriminalitet i Sydsverige, siger Andreas Fahlén.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere