Fem teenagere anholdt for terrorplaner

De fem unge mistænkes for tilknytning til terrororganisation. Anholdelserne sker efter flere ransagninger

Fem teenagere er blevet anholdt i London anklaget for terrorisme, skriver nyhedsbureauet AFP.

De fem anholdelser kommer, efter at politiet har lavet flere ransagninger, meddeler politiet.

Politiet mistænker, at de anholdte, der er i alderen 15 til 19 år, var ved at forberede en terrorhandling, skriver Londons Metropolitan Police i en skriftlig udtalelse.

- Anholdelserne relaterer sig til, at de ville rejse til og tilslutte sig en specifik organisation, står der i udtalelsen.

En talsmand fra politiet har ikke villet bekræfte, hvor de fem unge mennesker havde til hensigt at rejse hen eller hvilken gruppe, de ville tilslutte sig.

De fem anholdte er alle drenge eller unge mænd. De blev anholdt på adresser fordelt ud over flere af Londons bydele.

De første anholdelser fandt sted i det sydlige London mandag morgen, mens to andre blev anholdt senere på dagen i den vestlige del af hovedstaden.

Hen over aften blev den femte person anholdt. En 15-årig dreng, der blev anholdt i forbindelse med, at politiet ransagede adressen, hvor han opholdt sig.

Politiaktionen kommer i kølvandet på en lignende aktion i sidste måned, hvor fem hjem blev ransaget, og en anden aktion, der ligeledes fandt sted mandag i den sydlige del af London.

I 2015 forsvandt tre unge piger fra det østlige London, og man mener, at de tre er stukket af og har tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere