Forhandler med IS: Derfor vil Jordan frigive dødsdømt terrorenke

Ifølge terrorekspert vil den jordanske regering frigive kvindelig jihadist i bytte for jordansk gidsel, fordi han er pilot. Havde han været hjælpearbejder, var det formentlig ikke sket

Sajida al-Rishawi med bombebæltet efter mislykket terroraktion. (Foto: AP)
Sajida al-Rishawi med bombebæltet efter mislykket terroraktion. (Foto: AP)

Efter at have dræbt et japansk gidsel i sidste uge kræver terrorgruppen Islamisk Stat nu, at den kvindelige jihadist Sajida al-Rishawi bliver frigivet, hvis ikke også et andet japansk gidsel, journalisten Kenji Goto, samt den jordanske pilot Muath al-Kasaesbeh skal miste livet.

Senest er der torsdag morgen dansk tid blev offentliggjort en endnu ikke verificeret lydoptagelse, hvor man angiveligt hører japanske Kenji Goto sige, at den jordanske regering skal frigive den kvindelige terrorist inden solnedgang torsdag. Hvis det ikke sker, vil terrorgruppen dræbe den jordanske pilot.

Allerede i går fik det den jordanske regering til at sige, at man var parat til at frigive kvinden, som sidder fængslet i Jordan, hvor hun er dømt for at have deltaget i terror.

Skaber virkelig dårlig stemning
Den melding kommer ikke bag på den anerkendte terrorekspert Magnus Ranstorp.

- Tiltroen til hele det jordanske rige afhænger af, hvordan de skaber sikkerhed for deres militær, deres politifolk, piloter og lignende.

- Hvis de ikke gør alt, hvad de kan for at få folk fri af svære situationer, så skaber det en virkelig dårlig stemning og atmosfære i landet, siger terrorforskeren.

Den jordanske pilot blev taget til fange af Islamisk Stat, efter hans kampfly styrtede ned i det østlige Syrien i december.

Ifølge terrorforskeren ville den jordanske regering ikke acceptere kravet fra Islamisk Stat om frigivelse af en terrorist, hvis ikke der var tale om en person ansat i det jordanske forsvar.

- Hvis det var en journalist, hjælpearbejder eller lignende, ville de ikke gøre det samme, lyder vurderingen.

Se også: IS truer med at dræbe gidsel ved solnedgang

G8-lande siger fra
-
Hvilken betydning kan det få, hvis også andre lande begynder at give efter for Islamisk Stats krav om eksempelvis frigivelse af terrorister?

- Det er et svært emne. Men det er vigtigt at huske på, at G8-landene har aftalt, at de ikke forhandler på den måde. De ville ikke gøre det samme, siger Magnus Ranstorp.

Se også: Medie: Jordan parat til fangeudveksling med IS

G8 er en koalition af otte af verdens førende industrialiserede nationer og består af USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Rusland, Storbritannien og Japan.

- Man vil gerne tale med dem, men man vil ikke sige det samme, som Jordan nu siger.

Dømt til døden
Den kvindelige terrorist Sajida al-Rishawi er kendt fra bombningerne af tre jordanske hoteller tilbage i 2005, hvor hendes mand, Ali Hussein Ali al-Shamari, og to andre mænd sprængte sig selv og hotellerne SAS Radisson, Grand Hyatt og Days In i luften i Jordans hovedstad Amman.

Det var eftersigende også meningen, at Sajida al-Rishawi skulle sprænge sig selv i luften, men hendes bombe detonerede ikke, og hun blev derfor især kendt, da hun med bombebæltet siddende om maven tilstod at have været en del af terroraktionen på jordansk tv.

I september 2006 blev hun dømt til døden af den jordanske militærdomstol. Hun ankede efterfølgende dommen, men hendes anke blev afvist i 2007.

Se også: Mislykket terrorenke i bytte for japansk gidsel

Det japanske gidsel, Kenj Goto, hvis stemme man angiveligt hører på lydoptagelsen har været holdt som gidsel sammen med en anden japaner, nemlig Haruna Yukawaha, som arbejdede for et sikkerhedsfirma.

Han blev dræbt af IS i sidste uge, da den japanske regering ikke ville betale de omkring 1,3 milliarder kroner som Islamisk Stat krævede.

Se også: IS: Vi har henrettet gidsel

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere