Forklædt som flygtning: Her er selvmords-bomberens rute

En af bombemændene fra Stade de France, ankom formentlig til Europa for halvanden månedsiden. Ekstra Bladet har via medier og myndigheder rekonstrueret 25-årige Ahmads færd gennem Europa

Her ses Ahmad al Mohammad (video: AP)

Alt tyder på at en af de syv dræbte terrorister, der fredag angreb og dræbte 129 personer ved terrorangrebet i Paris fredag aften, ankom og rejste igennem Europa skjult som flygtning.

Ifølge de græske myndigheder ankom den 25-årige selvmordsbomber fra Tyrkiet til Grækenland for halvanden måned siden.

Se også: DF og K sår tvivl om PET's terror-vurdering af flygtninge

Det skete ifølge britiske Independent 3. oktober, da Ahmad al Mohammad angiveligt ankom til den græske ø Leros i en båd fra Tyrkiet sammen med 69 andre flygtninge.

Dette pas blev fundet ved liget af den første selvmordsbombemand ved Stade de France. Ifølge de franske og græske myndigheder tilhører det en mand, der blev registreret i Grækenland 3. oktober i år
Dette pas blev fundet ved liget af den første selvmordsbombemand ved Stade de France. Ifølge de franske og græske myndigheder tilhører det en mand, der blev registreret i Grækenland 3. oktober i år

Fra Syrien til Paris
Inden bombemanden nåede sit mål i Frankrig foretog han en lang rejse på tværs gennem Europa.

Efter han var ankommet til Grækenland rejste han kort tid efter til Makedonien, hvorfra han, ifølge det serbiske medie Blic, krydsede grænsen til Serbien 7. oktober.

Terror - 16. nov. 2015 - kl. 10:53 Medier: Her er 'hjernen bag' terrorangreb

Dagen efter tog han turen videre ind i Kroatien.

Herfra han spores til at have rejst gennem Ungarn og Østrig inden han forsvandt og seks uger senere dukkede op foran Stade de France, hvor han udløste sin dødbringende selvmordsvest.

Se også: Cameron: Terrorangreb kunne være sket her og i Danmark

Sprængt i stykker
Efter eksplosionen fandt myndighederne Ahmad al Mohammads pas nær resterne af bombemandens sønderrevne lig. Via afrevne fingre er han senere blevet identificeret som manden der rejste ind i Grækenland 3. oktober.

Terrorangrebet i Frankrig trækker foruden Syrien også tætte tråde til Belgien, hvor politiet dagen igennem har gennemført ransagninger i bydelen Molenbeek i Bruxelles.

Skærm

Hent flere
Hent flere