Forsvundet CIA-agent: FBI hæver dusør til 34 millioner

På otteårsdagen for den tidligere FBI-agent Robert Levinsons forsvinden hæver amerikanske myndigheder dusøren for vigtige oplysninger

Robert Levinson er forsvundet på ottende år, efter han besøgte den iranske ø Kish, hvor han var på opgave for CIA. (Foto: AP)
Robert Levinson er forsvundet på ottende år, efter han besøgte den iranske ø Kish, hvor han var på opgave for CIA. (Foto: AP)

Det er præcis otte år siden, amerikanske Robert Levinson forsvandt sporløst efter en rejse til den iranske ø Kish.

I anledning af årsdagen har det amerikanske forbundspoliti, FBI, hævet dusøren for oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til, hvor han bliver holdet fanget.

Dusøren, der før var sat til en million dollars (ca. 6,8 millioner kroner, red.), er nu blevet hævet til hele fem millioner dollars, hvilket svarer til 34,4 millioner danske kroner.

Robert Levinson, der er pensioneret FBI-agent, forsvandt, da han i 2007 var på en rejse til øen Kish i Iran.

Se også: Forsvundet amerikaner var på CIA-opgave

Ulovlig CIA-agent

Først påstod myndighederne, at den nu 67-årige amerikaner blot var på en forretningsrejse til det mellemøstlige land, der historisk set har et anstrengt forhold til 'Den store satan', som Irans ledere tidligere har benævnt USA.

Senere blev det dog afsløret, at han tidligere havde arbejdet for CIA, og at han under rejsen til Iran var på en opgave for efterretningstjenesten. Her skulle han angiveligt møde en kilde ved navn Dawud Salahuddin

Dawud Salahuddin, en amerikaner på flugt efter et drab på en iransk diplomat i Maryland, skulle give ham oplysninger, han kunne videregive til CIA.

CIA-opgaven viste sig dog at være ulovlig, da man ikke havde fået bemyndigelse fra de rette instanser.

Kerry: Sætter pris på hjælp

Det vides endnu ikke, hvem der holder Robert Levinson fanget, men der er længe blevet spekuleret i, at de iranske myndigheder er involveret. Irans regering nægter konsekvent at være involveret i forsvindingssagen, og de har ligeledes meddelt, at de ikke ved nogen informationer om, hvor han befinder sig.

Nu øger de amerikanske myndigheder altså dusøren for oplysninger, der kan hjælpe dem på vej.

- Han har brugt mere end 2900 dage væk fra de, der elsker ham, og han er en de amerikanske borgere, der har været holdt til fange i længst tid i historien. År efter år har hans familie udholdt smerten ved hans fravær. Det er tid til, at han skal komme hjem, udtaler udenrigsminister John Kerry i forbindelse med årsdagen.

- Vi vil fortsat holde os forpligtet til at sikre Mr. levinson en sikker tilbagevenden til sin familie, og vi vil sætte pris på enhver hjælp og assistance fra vores internationale partnere. Vi forbliver bekymret omkring Mr. Levinson helbred i forhold til hans alder og længden på hans forsvinden, siger udenrigsministeren.

I 2010 sendte Robert Levinsons ukendte tilfangetagere en video og billeder til hans familie. Det kan du læse mere om her:

Krig & katastrofer - 9. dec. 2011 - kl. 14:58 Gidselvideo: FBI-agent tigger om hjælp

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere