Fransk politimand såret under terror-anholdelse

Flere anholdelser i sagen om bil, som stod parkeret nær Notre Dame med gasflasker

De tre kvinder blev pågrebet i forbindelse med en antiterroraktion i denne ejendom i Boussy-Saint-Antoine, der ligger ude for Paris. (Foto: AP)
De tre kvinder blev pågrebet i forbindelse med en antiterroraktion i denne ejendom i Boussy-Saint-Antoine, der ligger ude for Paris. (Foto: AP)

En fransk politimand er blevet stukket med en kniv i skulderen under anholdelsen af tre kvinder i forbindelse med fundet af en bil, som stod parkeret i Paris med seks gasflasker.

En af kvinderne blev alvorligt såret, da en anden politimand åbnede ild efter knivstikkeriet i Boussy-Saint-Antoine syd for Paris.

Det oplyser indenrigsminister Bernard Cazeneuve på et pressemøde.

- De tre kvinder var radikale fanatikere på 39, 23 og 19 år. De forberedte efter alt at dømme et voldeligt, nærtforestående angreb, siger han ifølge Reuters.

Fransk politi har i alt pågrebet er syv personer, efter at myndighederne fandt en mistænkelig bil tæt ved Notre Dame-katedralen i den franske hovedstad.

En mand på 34 år og en kvinde på 29 år blev pågrebet allerede tirsdag. Ifølge fransk politi er de en del af et radikalt islamistisk miljø.

Natten til torsdag blev yderligere to personer pågrebet. Broren til den 34-årige mand blev sammen med sin kæreste pågrebet sent onsdag.

Ejeren af bilen, der indeholdt de eksplosive gasflasker, er mor til kvinden, der blev såret af skud i hovedet under anholdelsen.

Bilen, der stod uden nummerplader tæt på Notre Dame, indeholdt seks gasflasker. Dokumenter skrevet på arabisk blev fundet i bilen.

Over 200 mennesker er blevet dræbt under terrorangreb i Frankrig i det seneste halvandet år. Frankrig er stadig i højt alarmberedskab.

Sprængfarlig bil fundet nær Notre Dame

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.