Frygter juleterror: Sender 100.000 betjente på gaden

Franske betjentene og soldater skal blandt andet passe på julemarkeder, indkøbscentre og turistmål

Et stort antal betjente og soldater skal sikre julefreden i Frankrig. Foto: AP
Et stort antal betjente og soldater skal sikre julefreden i Frankrig. Foto: AP

De franske myndigheder har i disse dage udkommanderet knap 100.000 ekstra politifolk og soldater for at sikre julen mod terrorangreb, skriver Associated Press.

De ekstra sikkerhedsstyrker placeres især ved julemarkeder, indkøbscentre, religiøse bygninger, offentlige transportmidler og turistmål, meddeler det franske indenrigsministerium.

- Det skal ses i forhold til det forhøjede trusselsniveau, hedder det.

En ny antiterrorlov har muliggjort det forhøjede beredskab. Loven giver desuden politiet en række udvidede beføjelser.

Blandt andet er det muligt at tilbageholde mistænkte med sympati for jihadisme samt lukke moskeer, der opfordrer til terror.

Franske soldater patruljerer ved Eiffeltårnet i Paris. Foto: AP
Franske soldater patruljerer ved Eiffeltårnet i Paris. Foto: AP
 

Loven blev indført, efter at ekstremister knyttet til Islamisk Stat dræbte 130 mennesker og sårede mange andre i Paris 13. november 2015.

Angrebet var det andet større angreb i 2015, efter at satirebladet Charlie Hebdo i Paris var blevet angrebet i januar.

I Nice i 2016 kørte en mand i en lastbil ind i en menneskemængde og dræbte 85. Det skete på Frankrigs nationaldag, 14. juli.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen