Galleri: Terror-ofre mindes på stranden

Tunesisk terrorist forklædt som badegæst dræbte fredag 38 og sårede 36 andre. Nu mindes ofrene med blomster og hilsner ved den strand, der ellers skulle have været deres ferieparadis

Et simpelt men sigende spørgsmål efter fredagens terrorhandling i Tunesien. (Foto: Jakob Jørgensen)
Et simpelt men sigende spørgsmål efter fredagens terrorhandling i Tunesien. (Foto: Jakob Jørgensen)

SOUSSE, TUNESIEN (Ekstra Bladet): Adskillige mennesker har dagen igennem været forbi det sted, der fredag dannede rammerne om et blodigt angreb på turister i den tunesiske badeby Sousse.

Både turister og tunesere har lagt blomster og kort ved det stykke strand, hvor uskyldige solbadende gæster fredag middag blev skudt og dræbt af en 23-årig tunesisk mand, der ankom til stranden iklædt shorts og en Kalashnikov-riffel gemt i en parasol.

På disse liggestole lå uvidende turister og slappede af i solen, da en mand gik amok med en Kalashnikov. (Foto: Jakob Jørgensen)
På disse liggestole lå uvidende turister og slappede af i solen, da en mand gik amok med en Kalashnikov. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Først skød han vildt omkring sig på stranden og efterfølgende gik han ind på hotellet Riu Imperial Marhabe, hvor han først skød turister ved poolen og efterfølgende i hotellets reception. 38 mennesker mistede livet, og 36 andre blev såret - heraf flere alvorligt.

'Why, Warum' - det engelske og tyske ord for 'hvorfor' - er de enlige, men meget sigende ord på det ene af kortene, som er lagt ved politiets afspærring nær hotellet for at mindes terroristens ofre.

Terror - 27. jun. 2015 - kl. 16:53 Dansk kærestepar i Tunesien: Fik fem timers ferie

- Terrorismen vinder ikke!, står der på et andet, mens flere sender deres tanker og bønner til ofrene og deres efterladte.

Området har dagen igennem primært været pakket med pressefolk, som er taget til Tunesien fra store dele af verden.

Blandt dem, der besøgte gerningsstedet lørdag, var også en arabisk familiefar, som bar et skilt på maven med påskriften 'Je suis Sousse' ('Jeg er Sousse', red.) - en reference til den støtteerklæring, der opstod i kølvandet på terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

 

Dengang gik støtten under 'Je suis Charlie' - og siden har 'sloganet' mod terrorisme blandt andet være brugt i forbindelse med angreb mod en jødisk butik i Paris, 'Je suis Juif' (jeg er jøde, red.), og også - omend i noget mindre grad - i forbindelse med Omar el-Husseins terrorattentat mod Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade med ordene 'Je suis Copenhague'.

Terror - 27. jun. 2015 - kl. 14:20 Her endte terroristens blodbad

1 af 4 (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 4 (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 4 (Foto: Jakob Jørgensen)
4 af 4 Et simpelt men sigende spørgsmål efter fredagens terrorhandling i Tunesien. (Foto: Jakob Jørgensen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere