Her gemte verdens mest eftersøgte terrorist sig

IS-lederen tog tre af sine børn med i døden, da han måtte opgive flugten fra amerikanske specialstyrker og udløste sin selvmordsvest

Her bombede USA Abu Bakr al-Baghdadis gemmested i ruiner. Video/redigering: AP, whitehouse.gov/Kristian Hansen

Kun få gange er han dukket op på jordens overflade.

Men gennem de seneste fem år har klodens mest eftersøgte mand nærmest været som sunket i jorden.

Hele verden blev bekendt med Abu Bakr al-Baghdadi, da han 4. juli 2014 gik på talerstolen i al-Nuri-moskeen i den irakiske by Mosul og udråbte sig selv som kalif for Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS, red.).

Siden da har samtlige efterretningstjenester i Vesten jagtet ham.

I årevis stod 'Den usynlige Sheik' med det borgerlige navn Ibrahim Awwad Ibrahim Ali al-Badri al-Samarrai øverst på USA's liste over 'most wanted' med en dusør på svimlende 25 millioner dollars for oplysninger, der kun føre til IS-lederen.

Se også: Fra juradrømme til terror: Han er verdens mest eftersøgte

Artiklen fortsætter under billedet ...

I hus til venstre i den lille, afsides landsby Berisha vest for Aleppo skjulte IS-lederen sig frem til sin død. Foto: Ritzau Scanpix
I hus til venstre i den lille, afsides landsby Berisha vest for Aleppo skjulte IS-lederen sig frem til sin død. Foto: Ritzau Scanpix

Jagtet af hunde
Flere gange er Abu Bakr al-Baghdadi meldt dræbt, senest af Rusland i 2017, men gang på gang har den irakiskfødte terrorleder undsluppet bombeangreb og specialstyrker i sidste øjeblik. 

27. oktober gik den dog ikke længere. Flere års intensiv jagt på al-Baghdadi blev bragt til ende, da amerikanske specialstyrker ud på natten stormede en bolig i den syriske landsby Barisha i Idlib-provinsen tæt på den tyrkiske grænse.

Her fandt de verdens mest eftersøgte mand gemme sig med sine i alt 11 børn. Den 48-årige selvuråbte kalif tog flugten ned i en tunnel med hunde og amerikanske styrker i hælene.

Til sidst udløste al-Baghdadi sin bombevest og bragte sit og tre af sine yngste børns liv til ende. Jagten på verdens mest eftersøgte terrorist var slut.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Præsident Trump, vicepræsident Mike Pence, forsvarsminister Mark Esper og medlemmer af det nationale sikkerhedsråd følger med i aktionen mod Baghdadi fra Det Hvide Hus. Foto: Ritzau Scanpix
Præsident Trump, vicepræsident Mike Pence, forsvarsminister Mark Esper og medlemmer af det nationale sikkerhedsråd følger med i aktionen mod Baghdadi fra Det Hvide Hus. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix Politik - 27. okt. 2019 - kl. 13:52 Trump: IS-leder er død
Trump så med
Den amerikanske præsident, Donald Trump, var hurtig ude på Twitter søndag morgen og love, at han snart ville dele 'en stor nyhed' med omverdenen. Lidt over klokken 9 lokal tid gik han på talerstolen i Det Hvide Hus og annoncerede en stor sejr.

- I går aftes bragte USA verdens terrorleder nummer et til retfærdighed. Abu Bakr al-Baghdadi er død. Han var skaberen og leder af den farligste terrororganisation i hele verden, indledte præsidenten.

- Han var en syg mand. Han døde som en kujon. Verden er i dag et mere sikkert sted. Jeg har ledt efter ham i tre år, lød det videre fra præsidenten, der samtidig takkede Rusland, Tyrkiet og syriske kurdere for at have bidraget til, at det lykkedes at få ram på Baghdadi.

Amerikanerne havde kendt til IS-lederens position i 'et par uger', før de slog til. Ifølge The Guardian var det irakisk efterretningskilder, der havde fodret Pentagon med oplysninger om IS-lederens position.

Militæret brugte medlemmer af Delta Force, otte helikoptere samt jetfly og droner i angrebet på Baghdadi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et luftfoto af resterne af den bolig, hvor IS-lederen gemte sig. Amerikanske helikoptere fik forvandlet huset til grus i et omfattende missilangreb. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Et luftfoto af resterne af den bolig, hvor IS-lederen gemte sig. Amerikanske helikoptere fik forvandlet huset til grus i et omfattende missilangreb. Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix

Der er omkring 450 kvinder og børn i YPG-lejren i det nordlige Syrien. Foto: Thea Pedersen Plus Ekstra Bladet fandt dem: Danske IS-piger i krigsfangelejr
Mission opkaldt efter kvinde
Baghdadi-mission blev opkaldt efter kvindeligt IS-gidsel. Det skriver flere internationale medier som The Guardian og CNN mandag.

Den amerikanske militære aktion, der førte til drabet på Abu Bakr al-Baghdadi, er opkaldt efter kvinden Kayla Mueller.

Mueller, en nødhjælpsarbejder fra Arizona, blev taget til fanget af Islamisk Stat, da hun rejste fra Tyrkiet til Aleppo i Syrien i august 2013.

I Islamisk Stats fangeskab skal Mueller både være blevet tortureret og seksuelt udnyttet.

Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
 

Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
 

Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere