Islamisk Stat flygter fra vigtig bastion: Efterlader bomber i husene

Amerikansk-støttede styrker jager terrorgruppen på flugt

IS-krigere på et billede fra en militant hjemmeside, som er blevet verificeret gennem nyhedsbureauet AP. (Foto: AP)
IS-krigere på et billede fra en militant hjemmeside, som er blevet verificeret gennem nyhedsbureauet AP. (Foto: AP)

Islamisk Stat flygter fra byen Manbij i Aleppo-regionen i Syrien. Her har mange af terrogruppens krigere måtte efterlade deres hjem fyldt med bomber til kampene i området.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Se også: Brød løfte til IS: Frygtede at vende retur til Syrien

Det er De Syriske Demokratiske Styrker, som i disse dage indleder et hårdt angreb på IS-bastionen i den strategisk vigtig by tæt på storbyen Aleppo.

Byen er ifølge amerikanske militærkilder ekstremisternes sidste kanal, hvorfra der bliver fragtet mandskab og udstyr fra Tyrkiet til Syrien.

- Hvis offensiven bliver en succes vil op til 40.000 civile blive befriet fra Islamisk Stats kontrol, siger talsmænd for militæret i den første briefing om generobringen af byen.

Mandag aften skulle De Syriske Demokratiske Styrker have overtaget de to mindre byer Hamduniyeh og Kabir syd for Manbij.

IS-fanger fra den irakiske hær føres til henrettelsespladsen i juni. Her blev hundreder skudt nær Tikrit og smidt i massegrave ifølge rapporter. (Foto: AP/militant hjemmeside)
IS-fanger fra den irakiske hær føres til henrettelsespladsen i juni. Her blev hundreder skudt nær Tikrit og smidt i massegrave ifølge rapporter. (Foto: AP/militant hjemmeside)

Hårdt presset
IS har de seneste måneder mistet flere vigtige ledere, som er blevet sporet og dræbt af amerikanske droner.

Det har fået IS ledere til at reagere kraftigt. Mistænkte spioner i organisationen er blevet smidt i syrebade eller har fået skåret tungen af, for at statuere eksempler på, hvad der sker, hvis man går imod terrorgruppen.

Se også: IS-ledere i panik: Smider egne spioner i syre-bade

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere