Islamisk Stat hævder at stå bag massakre på tyrkisk natklub

Tyrkisk politi jagter ung mand med accent efter angreb mod natklub i Istanbul

Her har et overvågningskamera fanget den enlige terrorist, mens han affyrer flere skud. Video: AP

Blodigt nytår i Istanbul. Foto: AP Terror - 2. jan. 2017 - kl. 09:41 Nytårsmassakre: Brugte op mod 180 kugler på syv minutter

En menneskejagt er i gang i Tyrkiet, efter at en fest på en natklub nytårsaften blev forvandlet til et blodbad.

Og mens gerningsmanden fortsat er på fri fod, har den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS) ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag taget skylden for angrebet på natklubben Reina i Istanbul.

39 mennesker mistede livet, mens omkring 60 andre blev såret. Størstedelen af de dræbte var udlændinge.

- Som fortsættelse af de velsignede aktioner, som Islamisk Stat udfører mod Tyrkiet, har en heroisk soldat for kalifatet angrebet den mest berømte natklub, hvor kristne fejrer de vantros højtider, lyder det fra IS.

Manden bag skyderiet formåede angiveligt at flygte efter massakren ved at lægge sit våben i natklubben og blande sig med flygtende festgæster.

Tyrkisk politi leder efter en mand, der menes at være i 20'erne og tale gebrokkent tyrkisk. Det skriver tv-stationen Al Jazeera på sin hjemmeside.

Der blev affyret mellem 120 og 180 skud i løbet af angrebet, der varede syv minutter.

Tidlige meldinger lød, at gerningsmanden var klædt ud som julemand, men det bliver afvist af premierminister Binali Yildirim.

Blodigt nytår i Istanbul. Foto: AP Terror - 2. jan. 2017 - kl. 09:41 Nytårsmassakre: Brugte op mod 180 kugler på syv minutter

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere