Islamistterrorist idømt livstid for skyderi i tog

Fire mænd dømt i sag om terror, hvor mand med automatriffel blev nedkæmpet i tog

Marokkanske Ayoub El-Khazzani blev torsdag ved en fransk domstol idømt livstid for terror og drabsforsøg i forbindelse med et angreb, han udførte i sommeren 2015.

En dag i august omtalte år forsøgte han at dræbe passagerer i højhastighedstoget Thalys på strækningen mellem Amsterdam og Paris med en Kalashnikov-riffel. Han nåede at såre to, før han blev overmandet af andre passagerer.

Tre amerikanere førte an i modangrebet og fik overmandet terroristen før han nåede at udrette yderligere skade.

I sagen blev yderligere tre idømt fængsel for at have ydet støtte til den nu 31-årige islamist. De tre medskyldige fik mellem syv og 27 års fængsel.

Ved retssagen forklarede Ayoub El-Khazzani ifølge BBC, at han var blevet beordret til at dræbe særligt amerikanere og medlemmer af Europa kommissionen af det religiøse overhoved Abdelhamid Abaaoud.

Clint Eastwood har efterfølgende dramatiseret den voldsomme i hændelse i filmen 'Toget 15.17 til Paris'.

31-årige Ayoub El-Khazzani er nu idømt livstid for et terrorangreb i 2015. Foto: Privatfoto
31-årige Ayoub El-Khazzani er nu idømt livstid for et terrorangreb i 2015. Foto: Privatfoto

Der var omkring 150 passagerer i den togvogn, som han angreb.

Dommen faldt dagen efter, at en domstol i Paris afsagde dom over 13 personer, som havde hjulpet jihadister, som udførte en massakre på ugemagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris i januar 2015.

Mændene, som udførte massakrerne blev dræbt af politiet, men deres hjælpere og medsammensvorne har været stillet for retten. De blev onsdag dømt ved separate retssager. Det afværgede togangreb fandt sted få måneder efter et angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.

Senere på året blev 130 mennesker dræbt under et angreb på spillestedet Bataclan i den franske hovedstad.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter