Jødisk formand: Dansk politi kan lære af Norge

Norsk politi har taget truslen mod jøder mere alvorligt, mener formanden for det jødiske samfund i Danmark

Sikkerheden omkring jødiske institutioner i Danmark har hidtil ikke været god nok.

Det er weekendens terroranslag mod synagogen i Krystalgade i København et eksempel på, og dansk politi burde tage ved lære af deres norske kolleger, mener formanden for det jødiske samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen.

Han efterspørger øget sikkerhed ved synagogen i Krystalgade og uden for den jødiske skole Carolineskolen på Østerbro i København.

- Vores konkrete ønske er, at der som et supplement til det, der allerede foretages, placeres politi uden for synagogen ved gudstjenester og foran den jødiske skole, når børnene kommer, siger Dan Rosenberg Asmussen.

I Norge har politiet øget sikkerheden omkring synagogen i Trondheim efter angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo og angrebet mod et jødisk supermarked i Paris i januar, men nu er den ifølge norske medier blevet yderligere skærpet.

Og i Oslo er Bergstien, hvor synagogen har adresse, ifølge tv-stationen NRK blevet midlertidigt lukket for al gennemgående trafik i mindst to år.

- Jeg er bekendt med, at man i Norge allerede før weekendens angreb er nået frem til, at det er det rigtige at placere politi uden for jødiske institutioner på kritiske tidspunkter.

- Så det samme trusselsbillede udløser forskellige sikkerhedsniveauer i lande tæt på hinanden, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær