Kampen om terrorhøjborg: Civile kan bruges som bombeskjolde

Der er stor risiko for store civile tab, når irakiske sikkerhedsstyrker skal forsøge at vriste den irakiske by Fallujah ud af Islamisk Stats hænder

Et billede af irakiske sikkerhedsstyrker,som netop nu har indledt storoffensiv mod Fallujah. (Foto: AP)
Et billede af irakiske sikkerhedsstyrker,som netop nu har indledt storoffensiv mod Fallujah. (Foto: AP)

I disse dage har irakiske sikkerhedsstyrker indlagt en storoffensiv mod den irakiske by Fallujah, som har været i Islamisk Stats hænder siden januar 2014.

Byen har en stor symbolværdi for Islamisk Stat og ligger blot 50 kilometer fra Bagdad i den strategisk vigtige Anbar-provins.

- Byen er ekstrem vigtig. Når Falluja er på Islamisk Stats hænder påvirker det sikkerheden i Baghad og vejen til Syrien og Jordan, siger Deniz Serinci, er har skrevet bøger om Islamisk Stat og flere gange har rejst i områder, hvor terrororganisationen er til stede.

Se også: Irakiske styrker er gået ind i Falluja

Han vurderer. at der er særdeles gode muligheder for, at invasionen af Fallujah bliver en succes. Men det kan også komme til at koste mange af de 50.000 civile irakere, der stadig bor i byen, livet.

- Der kommer rapporter fra FN om, at mennesker, der nægter at kæmpe med IS bliver henrettet. Desuden er Fallujah ved at løbe tør for forsyninger, og situationen i byen er kritisk, siger Deniz Serinci, d

Humanitær krise
I flere måneder har FN advaret om, at civile risikerer at dø af sult og billeder af udsultede børn har floreret på flere internationale nyhedsbureauer.

Se også: Ekspert advarer: Islamisk Stats fald kan øge terrortruslen mod Europa

Men det er ikke kun sultedøden byens civile indbyggere skal frygte, når kampene når sit absolutte klimaks, vurderer IS-eksperten Deniz Serinci.

- Vi ved endnu ikke, hvordan Islamisk Stat vil bruge civilbefolkningen i kampene. De kan bruge dem som skjolde, hvilket kommer til at koste mange livet og kan forsinke, at byen falder, siger han.

Udklækker potentielle rekrutter
Eksperten peger også på, at de shia-muslimske militser, der deltager i kampene, ifølge Amnesty International, vil krænke menneskerettighederne i stor stil.

- Hele Islamisk Stats idégrundlag bygger på, at sunni-muslimer bliver behandlet dårligt af shiaer. Hvis shia-muslimerne går ind og angriber sunnier vilkårligt, så vil mange sunnier måske tænke, at IS havde ret for starten og tilslutte sig dem, siger journalist og forfatter Deniz Serinci.

Under kampene mod Islamisk Stat risikerer mange civile at miste livet, og det kan kast endnu mere brænde på islamisternes propaganda-bål.

- Et sunni-barn, der mister sine forældre, han kan være en potentiel rekrut for IS i fremtiden, siger Deniz Serinci.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere