Kurt Westergaard: Jeg fortryder ikke

Ti år efter tegningerne: Kurt Westergaard angrer ikke, for Muhammed-tegningerne var nødvendige i udviklingen mod en bedre verden, forklarer han

Hør Kurt Westergaard fortælle om, hvad 'turban-tegningen' betyder. (Video/redigering: Claus Bonnerup)

I dag er det præcis ti år siden, Jyllands-Posten bragte de 12 kontroversielle, satiriske Muhammed-tegninger, der i bogstaveligste forstand startede bål og brand i Mellemøsten og ikke mindst placerede Danmark som et fikspunkt på terroristernes landkort.

Danske Kurt Westergaard stod bag den af tegningerne, som vakte størst harme. Den såkaldte ’turban-tegning’, hvor profeten Muhammed er afbildet med en bombe i turbanen.

Siden har han måttet leve et liv i skjul mandsopdækket døgnet rundt af PET-vagter, der skal beskytte ham mod de, der vil ham til livs.

Se også: Arla: Muhammed-tegningerne er ikke et emne mere

Som nazismen og kommunismen

Terrorangreb, dødstrusler og attentatforsøg har dog ikke fået den nu 80-årige karikaturtegner til at fortryde de historiske streger.

– Jeg fortryder ikke. Jeg er af den overbevisning, at den friktion mellem to kulturer og opfattelser af demokrati ville komme før eller siden. Den her diskussion om censur og ytringsfrihed skulle tages, fortæller Kurt Westergaard, da Ekstra Bladet besøger ham i sit velbevogtede hjem i Viby syd for Aarhus.

– Så det har været det hele værd?

– Ja, det synes jeg. Vi skal betragte os som katalysatorer, der har sat en nødvendig proces i gang. En proces, som forhåbentlig ender med et positivt udfald. Jeg er så gammel, at jeg har oplevet nazismen og senere kommunismen, og det her er noget tredje, der er en del i en udvikling mod en bedre verden. Jeg kan dog godt blive lidt ængstelig i forhold til, hvordan vi kommer videre, men jeg håber, vi får et tolerant samfund, hvor livet bliver levet efter demokratiske traditioner, siger han.

Se også: Anders Fogh var skuffet over USA under Muhammedkrisen

Terrorangreb påvirker

Konsekvenserne af ’turban-tegningen’ har været ganske håndgribelige for Kurt Westergaard, der i flere tilfælde er planlagt myrdet, og som til sin dødsdag vil have en dusør på sit hoved.

Ikke desto mindre føler han, at han har kunnet leve sit liv de seneste ti år.

– Det er selvfølgelig ubehageligt at være hadet. Det bryder jeg mig ikke om, og jeg hader heller ikke selv nogen. Men jeg har været heldig og har fået fremragende beskyttelse i forhold til de radikale, der vil mig til livs. Mit liv efter tegningerne har haft mange kvaliteter, fortæller Westergaard, der dog ikke har kunnet lade være med at lade sig påvirke af, at tegningerne bl.a. har været en medvirkende årsag til det seneste års terrorangreb i København og på den franske avis Charlie Hebdo.

– Det påvirker meget. Det kommer meget tæt på, og så bliver man bange og ked af det. Men jeg synes, jeg har kunnet bevare vreden og ikke givet efter for frygten.

Se også: Westergaard: Muhammed-tegning ændrer danmarkshistorien  

Vil ikke undskylde

Netop frygten, tror han, vil vise sig i trykt form i aviserne i dag, når tiårs-jubilæet skal omtales.

– Jeg tror, de fleste medier vælger ikke at trykke tegningerne, og det er et tilbageslag for ytringsfriheden. Men jeg kan godt forstå, at man er bange, for det er jo det, vi alle sammen er. Og hvis man har ansvaret for en avis-redaktion, så kan jeg godt forstå, man ikke vil bringe dem, siger Kurt Westergaard.

De 12 Muhammed-tegninger har dog i tegnerens optik sin berettigelse, og derfor skal man heller ikke forvente, at han på noget tidspunkt vil give en undskyldning for at have ført sin berømte pen.

– Det kan jeg selvfølgelig ikke give, slår han fast og opsummerer sit syn på ytringsfrihedskampen med et citat fra en imam, han fornylig mødte:

– Han sagde: ’Nok er vi uenige, og nok kan vi diskutere, men der er ingen diskussion, der skal ende med en begravelse’. Det kunne jeg godt lide.