LIVE: Menneskejagt fortsætter: Gemmer sig i skov større end Paris

De to brødre Said og Cherif Kouachi er fortsat på flugt efter terrorangrebet onsdag. Store politistyrker fortsætter jagten

Bevæbnet politi med tunge køretøjer er i hælene på gerningsmændene. (Video: AP)

Siden onsdag eftermiddag har tusindvis af franske politifolk taget del i en sand menneskejagt i og uden for Paris, efter at 12 mennesker blev dræbt i forbindelse med et angreb mod det satiriske magasin Charlie Hebdo.

Se også: Obama til chokerede franskmænd: 'Vive la France!'

Efter at have været væk i næsten et døgn blev de to brødre Said og Cherif Kouachi, der formodes at stå bag angrebet, torsdag angiveligt spottet nord for Paris, da de var i færd med at stjæle brændstof og mad fra en tankstation, som de var kommet til i en hvid eller grålig Renault Clio.

Se grafikken: Sådan angreb gerningsmændene. (artiklen fortsætter under grafikken)

Se også: Hebdo-journalist: Kan ikke forstå, at jeg overlevede

Senere torsdag rykkede store politistyrker ind i de mindre byer Crépy-en-Valois og Longpont, hvor de to formodede terrorister angiveligt var blevet set, men siden afkræftede myndighederne, at de skulle have forskanset sig i en bygning i en af de to byer.

Helikoptere på jagt
Den seneste udvikling lyder ifølge franske medier til gengæld på, at brødrene nu skulle befinde sig i den enorme skov Forêt de Retz, som med sine mere end 13.000 hektar er større end Paris, der ligger omkring 80 kilometer sydvest for skoven.

(artiklen fortsætter under billedet)

Det er et kæmpemæssigt område, de to brødre kan befinde sig i. (Foto: Google Maps)
Det er et kæmpemæssigt område, de to brødre kan befinde sig i. (Foto: Google Maps)
 

Se også: Mistede en kammerat i massakre: Et ufatteligt angreb

Natten igennem har politiet blandt andet søgt med helikoptere med varmesøgende kameraer for at lokalisere de to brødre, men tilsyneladende fortsat uden held.

Du kan følge sagens udvikling LIVE herunder - artiklen fortsætter under live-boksen.

Live Blog Skyderi på fransk magasin
 

Det anslås at 88.000 politifolk har deltaget i jagten på de to formodede terrorister, der står bag det værste terrorangreb i Frankrig i 50 år.

Angrebet formodes at være en hævn for, at Charlie Hebdo af flere omgange har bragt satiriske tegnere af profeten Mohammed, og angiveligt skulle terroristerne have råbt 'Vi har hævnet profeten', da de havde skudt og dræbt flere af medarbejderne på magasinet.

Se også: Efter terrorangreb: Franske muslimer frygter konsekvenserne

Paris i sorg
Efter angrebet blev der torsdag middag holdt et minuts stilhed ved middagstid for ofrene. Ligeledes var lyset i Eiffeltårnet, der ellers normalt er tændt om natten, slukket natten til fredag for at mindes ofrene.

Den amerikanske efterretningstjeneste har i løbet af natten dansk tid meldt ud, at de to brødre var på USA's terrorliste, og de har derfor indrejseforbud i USA.

Terror - 8. jan. 2015 - kl. 22:53 Unge muslimer efter fransk massakre: Det er hårdt at bære tørklæde i dag

Samtidig har de franske myndigheder erkendt, at de holdt øje med de to brødre, der begge er franske statsborgere, men det er altså tilsyneladende alligevel lykkedes dem at foretaget et angreb mod det terrortruede franske magasin.

Få overblikket: Det ved vi om terror-angrebet

Angrebet: Fandt sted kort før middag onsdag under Charlie Hebdos redaktionsmøde på 2. sal i bygningen. Fra vidneudsagn og overlevende ved vi, at terroristerne først tvang en kvinde til at indtaste indgangskoden ved gadedøren. Dernæst ledte de højlydt efter avisen på samtlige etager. På redaktionen råbte de flere tegneres navne højt og hyldede Allah, mens de affyrede adskillige skud med AK-47-rifler. En overlevende journalist hørte én gerningsmand sige, at de ikke skød på kvinder.

Flugten: Gerningsmændene flygtede først i en sort bil. Da de kørte galt i den, stjal de en grå bil fra en anden bilist. De råber ifølge vidner, at han skal hilse fra al-Qaeda i Yemen. De efterlader i den første bil id-kort, som leder politiet på sporet af deres navne.

En tankpasser mente torsdag at have set de to brødre Saïd og Chérif Kouachi i byen Vauciennes, hvor de angiveligt forsøgte at stjæle benzin og mad. Senere torsdag lokaliserede myndigheder og specialstyrker derfor to brødre til et område ca. 100 km. nord for Paris. Hele dagen jagtede de dem i en grå bil, som senere på dagen blev fundet forladt. I bilen er efterladt effekter til bl.a. molovcocktails.

Natten til fredag forlød det, at helikoptere over et skovområde ved Longpont søgte dem med varmekameraer over Forêt de Ritz - et kæmpe område på 13.000 ha. ca. 100 km. fra den belgiske grænse.

Ofrene: 12 personer blev dræbt ved onsdagens angreb. Heriblandt otte journalister og tegnere, to politifolk, en besøgende og en person, der havde sin gang i ejendommen. Mindst 11 skulle være sårede - heraf 4 alvorligt - under terrorangrebet.

En 26-årig kvindelig betjent og en offentlig arbejder blev dræbt og såret torsdag morgen i Montrouge syd for Paris. Skyderiet opstod, da betjenten blandede sig i et uheld mellem flere biler - heriblandt en Clio. Det er uvist om den episode har tilknytning til terrorangrebet på Charlie Hebdo.

Anholdte: Allerede onsdag aften meldte den 18-årige Mourad Hamyd sig selv til politiet onsdag aften ved 23-tiden. Angiveligt gav han sig til kende, fordi han så sit navn florere på de sociale medier. Klassekammerater fra hans gymnasium har efterfølgende sagt, at han var i skole på tidspunktet for terrorangrebet.

Desuden er i alt 9 personer blevet anholdt siden onsdag. Heriblandt flere familiemedlemmer til de mistænkte, hvis opholdssteder i Reims blev gennemsøgt. Søsteren til de to brødre og hendes mand er blandt de anholdte.

Også i bydelen Pantin lige nord for bygrænsen blev mindst en person anholdt efter antiterrorenheden RAIDs indtrængnings-aktioner.

Gerningsmændene: Var iklædt sort tøj, maskerede og med tunge AK-47-rifler. De talte både arabisk og flydende fransk. Mindst 3 personer er blevet set i eller foran avisens redaktion.

Der er bl.a. tale om to brødre: 34-årige Saïd Kouachi og 32-årige Chérif Kouachi. De vokset op i Paris' 10. arrondissement. Deres fransk-algierske forældre dør i 1994. De slår ned i både Paris' 19. arrondissement men også i byen Reims nord for Paris. 

Begge står på USA's sorte liste over terrormistænkte og på listen over folk, som ikke må lukkes ind i USA.

  • Chérif Kouachi blev i 2005 anholdt og dømt for at sende unge mænd i hellig krig i Irak. Han afsonede 18 måneder. Han arbejdede forinden som pizzabud og var halvkriminel, men blev pludselig radikaliseret, efter han begyndte at komme i en lokal moske.
  • Saïd Kouachi tog i 2011 til Yemen, hvor han skulle have været i træningslejr hos al-Qaeda.
  • Det er fortsat uvist, hvilken - og om overhovedet - rollen den 18-årige Mourad Hamyd har spillet i sagen.

Af: Thea Pedersen

1 af 4 Natten igennem har stærkt bevæbnet politi jagtet de to formodede terrorister. (Foto: AP)
2 af 4 Foto: AP
3 af 4 Foto: AP
4 af 4 Her jagter franske specialstyrker de to formodede terrorister. (Foto: AP/Google Maps)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere